Af Preben Nyeng
Den 9. oktober 2015 indgik Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale om at øge beskatningen af el- og hybridbiler. Aftalen er lavet for at indfase elbiler i afgiftssystemet – FDEL frygter dog at aftalen snarere helt vil udfase elbiler af det danske marked.
FDEL er skeptisk over for aftalen idet vi mener at beskatningen på elbiler dels indføres for tidligt og for hurtigt og dels favoriserer brændstofbiler ved at se bort fra brændstofbilers negative miljøpåvirkninger.
Vi vil i denne artikel forklare hvad aftalen indeholder og hvilke konsekvenser den vil få for elbiler. Derudover vil vi i en kommende artikel give et bud på en beskatning som vi mener på bedre vis sidestiller biler på tværs af teknologier ved at fokusere på de miljøkonsekvenser som forskellige teknologier har.
Aftalen – kort fortalt
Aftalen indeholder tre hovedelementer:
- Der indføres fuld registreringsafgift på elbiler, som indfases fra 2016 frem mod 2020
- Der indføres fuld ejerafgift på elbiler fra 1. januar 2016
- Der indføres fuld elafgift på el anvendt til opladning af elbiler fra 1. januar 2016
Et centralt element i aftalen er en omregning fra elbilers elforbrug til et fiktivt brændstofforbrug for at kunne beregne registreringsafgift og ejerafgift, som for brændstofbiler begge afhænger af brændstofforbruget.
Detaljerne omkring dette element fremgår ikke af aftalen, men da aftalen indeholder en række beregningseksempler er det muligt at ”regne baglæns” og se hvor mange km/L der indgår i afgiftsberegningen. Her listet for udvalgte modeller:
| Model | Fiktivt benzinforbrug (km/L) |
|---|---|
| VW e-Golf | 72,0 |
| Nissan Leaf | 60,9 |
| Tesla S 70D | 42,2 |
| Tesla S P85D | 38,4 |
Sammenholdes dette med de nævnte bilers elforbrug i henhold til den såkaldte ECE-norm svarer det til et energiindhold i en liter benzin på ca. 9,14 kWh. Elektrisk forbrug iflg. denne norm fastlægges ud fra en 2×11 km testcyklus og energiforbrug inkl. ladetab til genopladning til 100%.
En alternativ betragtning er at sammenholde rækkevidden (målt efter samme norm) med den tilgængelige batterikapacitet. Derved fås et tal for bilens energieffektivitet ud fra den energimængde der reelt kan trækkes ud af batteriet. Som eksempel giver denne metode for Tesla 70D et forbrug på 149 Wh/km hvorimod bilens officielle forbrug iflg. normen er 217 Wh/km.
Konsekvenser
Med de nuværende regler for ejerafgift pålægges alle benzinbiler, der kører mere end 20 km/L, den laveste sats på pt. 310 kr. halvårligt. Det ses i ovenstående tabel at alle elbiler i praksis – med en god margin – vil blive pålagt den laveste sats da deres fiktive benzinforbrug er bedre end 20 km/L.
Vedr. elafgiften vil det betyde en merudgift på ca 1 kr. per kWh. Med udgangspunkt i en typisk mellemklasseelbil, en Nissan Leaf, der kører 20.000 km om året og har et forbrug på 150 Wh/km vil det betyde en årlig merudgift til el på ca. 3.000 kr. om året.
Vedr. registreringsafgiften vil det betyde store stigninger i prisen på el- og hybridbiler. Konsekvenserne er meget afhængige af den enkelte bils pris uden afgift. De helt små elbiler vil selv ved fuld indfasning af afgiften slippe med minimumsafgiften på 19.400 kr (inkl. fradrag for selealarmer), hvorimod elbiler fra den lille mellemklasse og op vil opleve betragtelige prisstigninger.
Nedenfor er vist priseksempler for perioden 2016-2020:
| Model | Pris uden afgift | Pris i 2016 | Pris i 2020 |
|---|---|---|---|
| VW e-up! | 186.300 | 186.300 | 205.700 |
| VW e-Golf | 286.500 | 317.210 | 484.899 |
| Nissan Leaf Acenta 30 kWh | 284.390 | 323.206 | 523.319 |
| Tesla S 70D | 642.300 | 955.460 | 1.600.308 |
| Tesla S P85D | 901.000 | 1.695.031 | 2.339.878 |
Det bemærkes at disse tal viser væsentligt større prisstigninger end de regneeksempler som Skatteministeriet har fremlagt. Dette skyldes dels, at Skatteministeriet har forudsat, at forhandlerne sætter prisen på biler ned med 4% hvert år (første gang 1. januar 2016) og dels at Skatteministeriet for Tesla har anvendt forkerte priser. (Fodnote: Tesla oplyser en fiktiv pris hvor forventet besparelse på el og ejerafgift i forhold til en tilsvarende benzinbil er trukket fra kontantprisen. Det er disse priser Skatteministeriet har taget udgangspunkt i. Vores beregning tager udgangspunkt i bilens kontantpris på gaden idet det er vores forventning at det er denne pris der vil danne grundlag for afgiftsberegning).
Vi har taget udgangspunkt i at prisen på bilen er uforandret i perioden, idet vi forventer, at vi på en 3-5 årig horisont først og fremmest vil se biler med længere rækkevidde og først derefter lavere priser. Et godt eksempel på denne udvikling er den opdaterede Nissan Leaf der i 2016 fås med 25% større batteri (nu 30 kWh). Det giver bilen en rækkevidde iflg. normen på 250 km og bilen bliver dermed (endnu) mere brugbar for almindelige familier. Prisen er på niveau med en tilsvarende model med mindre batteri for 1-2 år siden og er altså ikke faldet.
Desværre vil den nye model allerede i 2016 blive pålagt en afgift på næsten 40.000 kr, og vil med en slutpris i 2020 på over en halv million være vokset helt ud af dens naturlige prisramme for biler i den såkaldt ”lille mellemklasse” hvor alternativerne hedder Toyota Auris eller Hyundai i30 og koster i størrelsesordenen 250.000 kr.
Der er således en stor risiko for at de nye afgifter vil forhindre elbilens gennembrud i den brede befolkning. En udvikling som FDEL ikke mener er ønskværdig idet der er brug for en bred udrulning af elbiler for at tilgodese klimamål og luftkvalitet, ikke mindst i byerne. Vi mener derfor der er brug for en tilgang til bilbeskatning der i højere grad inddrager den luftforurening og støj som en bil er anledning til, frem for kun dens energiforbrug.
Opfølgende artikel der belyser fradragene i registreringsafgift i forhold til benzin/diesel ud fra miljøpåvirkning er under udarbejdelse.
Det er FDEL´s opfattelse at den indgåede aftale lægger op til en negativ særbehandling af elbiler.