Den nye Nissan Leaf på tur

FDEL Sekretariatet  

På en kolde søndag havde den danske elbilforening FDEL arrangeret en dagstur med stop i fem byer landet over med den nye Nissan Leaf. Her kunne de de mest nysgerrige få mulighed for at se bilen helt tæt på inden den officielle frigivelse.


Artikel fra Clean Technica.com:
https://cleantechnica.com/2018/02/19/new-nissan-leaf-tour-meet-greet-denmark/
19. februar 2018 af Jesper Berggreen, oversættelse FDEL Sekretariatet.

Jeg spurgte Martin Messer Thomsen, testkører og pressekontakt i FDEL, hvordan turen var kommet i stand: “Når Nissan udsender en ny elbil i landet, ringer de først til os, så vi kan prøve den af. De værdsætter den feed back vi kan give dem med henblik på erfaring med den realistiske rækkevidde, og de bruger denne information til at opdaterede deres forhandleres viden samt oplysningerne på deres hjemmeside.”

 

Martin Messer Thomsen, FDEL-testkører af den nye Nissan Leaf inden den officielle frigivelse.

Martin Messer Thomsen, FDEL-testkører af den nye Nissan Leaf inden den officielle frigivelse.

Det er faktisk en win-win situation. Først og fremmest for Martin og de andre testkørere fra FDEL, som kører bilen for første gang. Men også for publikum, fordi det er så væsentligt at kunderne får en realistisk vurdering af hvad bilen i virkeligheden kan under lokale forhold.

Denne Meet and Greet-turné markerede slutningen på en 10 dage og næsten 2.500 km lang testkørsel. Bilen var meget af tiden forbundet til en computer for at kunne måle drivlinje og batteriets ydeevne. Spørgsmålet vi alle stiller handler naturligvis om rækkevidden. Martin Messer Thomsen kunne på dette tidspunkt oplyse at bilen har 37 kWh tilgængelig batteri-kapacitet, når den er ladet fuldt op. Det giver den 160 km rækkevidde ved en hastighed på 110 km/t og en udendørstemperatur på 0oC. Det vil sige 4,3 km/kWh, hvilket meget godt stemmer overens med min egen oplevelse med 15.000 tilbagelagte miles i den første generation Leaf. Ifølge mine egne beregninger giver det 225 km reelle motorvejskilometer ved 20oC. Slet ikke dårligt. Og selvfølgelig var rækkevidde- estimatet på instrumentbrættet gået op da de sidste kilometer blev tilbagelagt ved bykørsel.

På grund af den snævre lade-tidsramme var det desværre ikke muligt at få en prøvetur, men et par minutter i førersædet viste sig at være ret behagelige. Jeg følte mig straks hjemme med en solid køreerfaring i den første generation Leaf. Alle knapper er placeret samme sted, men instrumentbrættet var væsentligt forbedret og de viste grafiske elementer træder nu overordnet tydeligere frem. Jeg havde hørt at bilens udvendige design skulle være mere behagelig at kigge på i virkeligheden, og jeg er helt enig. Jeg må indrømme at jeg var noget skeptisk omkring designet med baggrund i de billeder jeg har set. Når man går rundt om den og sætter sig ind i den føles det rigitgt. Jeg ville faktisk gerne selv eje den.

 

Interessant at se den nye Leaf ved siden af den gamle for sammenligningens skyld.

Interessant at se den nye Leaf ved siden af den gamle for sammenligningens skyld.

Den nye Leaf forventes at kunne købes til marts, men der er indtil videre ingen forlydender om leveringstiden. Prisen på 40 kWh-versionen er meget konkurrencedygtig, og jeg håber den vil få stor succes på det danske marked, for dette marked har i sandhed brug for en ny start.