Turen gik til Litauen

Asger Grønkjær  

I Litauen har man endnu kun ca. 200 elbiler og ingen Superchargers (SC). Alligevel valgte vi at tage bilen (Tesla S 85 Kwh) og forsøge os.


Når nu FDEL har fået en aftale med DEBS (Dansk Elbil Support) om at kunne leje en ladeboks og diverse stik og kabler benyttede vi os af dette, downloadede PlugShare og opfordrede vores ven i Vilnius til at finde et 3 faset 400 volt udtag – sendte billeder med videre for at han kunne se stiktyper.

Turen skulle gå via Karlshamn og med færgen til Klaipeda og derefter godt 300 km til Vilnius. Det vil sige der var potentielt 2 store udfordringer – kunne vi lade i Karlshamn, havde vi tid nok, kunne vi lade på færgen eller i Klaipeda, hvor vi kun kunne se en lader. Jeg havde forinden spurgt færgeselskabet (DFDS seaways) om man kunne lade på færgen. Det kunne de ikke imidlertid svare på. Vi tog derfor lidt spændte afsted – men rimeligt godt forberedte og med råd og hjælp fra FDEL´s facebook venner.

Turen til Karlshamn gik fint via DEBS og SC på Amager. Og i Karlshamn startede vi en opladning på havnen som gik umådelig langsomt, valgte derfor at satse og køre til centrum, hvor der også var ladestandere. Det angives ikke med hvilken strømstyrke – kun type 2 kabel. Vi var heldige idet vi der ladede med 100 km/t (Tesla sprog for ca. 22 Kw). Bilen fik som så ofte før meget opmærksomhed og vi fik en hyggelig snak de ca. 45 minutter vi holdt der med mange svenskere. Vi fik ladet så vi havde nok hvis vi ikke kunne lade på færgen, til at kunne køre til Kaunas, som er 2/3 af vejen til Vilnius.

Dækspersonalet taler ikke engelsk men var meget hjælpsomme og det lykkedes at få forklaret, at vi gerne ville holde hvor vi med vort kabel kunne nå det store røde industri kraft udtag. Vi fik tilsluttet DEBS ladeboks til bilen og den tændte kortvarigt grønt men slog så fra. Jeg forsøgte igen men samme resultat og imellem tiden havde en ringet til kaptajnen der nægtede at lade elbiler – der var noget med en brand så det ville han ikke. Betød så ikke så meget, for vi fandt ud af at de ikke have jord på deres udtag og det slår alle elbiler vist fra på. Nå vi havde jo en plan B og C så lidt dejlig og billig fisk at spise samt et glas hvidvin og så i køjen.

Vi valgte ikke at finde ladeboksen i Klaipeda før på hjemturen, så vi kørte til Kaunas igennem storkeland med cruise og 95 km i timen. Holdt 165 wh/km - det er er altså over 500 km i range.

I Kaunas havde jeg på forhånd skrevet til Elinta som på Plughshare angives at have en ”hurtiglader” – og fået svar at vi var hjertelig velkomne og alt det krævede var et type 2 kabel, som hvis vi ønskede det kunne købes hos dem. Jeg troede det var en slags ElGigant, men det var det ikke. Elinta er en ingeniør virksomhed, der er meget innovative og arbejder med meget indenfor el. Bl.a. bygger de 9 personers busser om med batteri, så brændstofmotoren ikke kan fungere indenfor byzoner hvilket gør, at de må køre i zoner hvor brændstofbiler ikke må køre. Når de kommer udenfor byzonen overgår den til brændstof. De havde også udviklet en mobil elmotor til cykler således den skiftes fra cykel til cykel... smart. Tjek Elinta's "påhængsmotor" her.

Vi blev mødt af en meget venlig receptionist der bød på kaffe og kager (og slik som er vanligt i Litauen). Da de fandt ud af jeg havde skrevet på forhånd, var fra Danmark og tilmed formand for FDEL, blev ejeren (grundlæggeren), sønnen og et bestyrelsesmedlem (og medstifter af UPS pakketrans i Litauen) informeret og de kom og hilste på. Vi blev vist rundt og inviteret til samarbejde vore foreninger imellem. Siden skrev de på både LinkedIn og mails. Her som alle andre steder vi endte med at lade, var strømmen gratis og der krævedes ingen kort eller anden teknik. Deres hurtiglader var solgt og de ventede på en ny, så det gik ikke så stærkt.

Velopladt med nye indtryk fra Kaunas tog vi resten af turen til Vilnius idet vi gjorde et 2 min stop ca 40 km før Vilnius ved en ABB hurtig ladestander som vi kender dem med 3 udtag med kabler – blot for at prøve. Det virkede helt uden problemer og uden beregning. Vi kom vel frem i dejligt solskin med soltaget åbent til hotellet i Vilnius, der dog ikke kunne hjælpe os med strøm – det lå nok lidt for centralt i byen. Lidt mærkeligt for mange steder i Litauen sidder elektriske installationer udvendigt så det er generelt nemt at finde et stik. Til gengæld gik det helt uden problemer næste dag ved vores Litauiske samarbejdspartner. Nogle lange arbejdsdage der for mig gav igen 400 km på batteriet, så vi kunne køre nogle aftenture og bl.a. så det tidligere kongeslot Trakai. Smukt og beliggende imellem nogle af Litauens mange smukke søer og en gammel interessant historisk by hvor der stadig var Tyrkiske efterkommere til de krigere Litauen for mange år siden ”importerede” til at beskytte deres konge, idet de var særlig dygtige krigere.

I Vilnus opsøgte vi et par ladestandere udfra PlugShare. Den ene – ved operaen - stod der Nissan på, men kunne formentlig også bruges af andre med CHAdeMO stik. En anden iflg PlugShare med type 2 stik ledte vi efter men kunne ikke med sikkerhed finde – formentlig var den inde i en baggård, hvor man skulle ringe først og måske spørge lidt mere end vi gjorde da vi jo ikke havde bilen med og et reelt behov.

Hjemad stoppede vi igen ved en anden hurtiglader ca. 35 km vest for Vilnius. Her var 4 parkeringspladser, men kun en lader. Til gengæld fungerede den fint og på rastepladsen, der så enormt kedelig ud, var der til gengæld en smadder hyggelig restaurant hvor man kunne få dejlig gulerodskage og kaffe eller noget at spise. Pas i den forbindelse på med deres nationalret Zeppeliner. den er fed og væmmelig og kan ikke anbefales. Bedre går det med deres mest spiste ret nemlig kold rødbedesuppe. Den kender jeg også fra min barndom og den smager fortræffeligt.

Vi havde efterhånden fået rystet bekymringen af, og vi kunne ikke helt holde 95 km i timen på turen tilbage til Klaipeda, så der fik den lidt mere juice og vi havde ved hotellet fået bekræftet at de havde ”et stik”, men ellers ville de hjælpe os med at finde et som de skrev. Og ganske rigtig nu var vi kommet ud på lidt mere oprindelig byggerier, så vi parkerede lige foran hovedindgangen og fik 16-18 km i timen på et 220 volt stik. Fint eftersom bilen kunne holde der i 14 timer. Det gav os nok strøm til at køre til Køge SC på vejen hjem til Kerteminde fra Karlshamn. Vi ledte imidlertid efter den lader der angives på PlugShare i centrum af Klaipeda. Vi spurgte mange inkl. hotelreceptioner, politi og andre men fandt den aldrig selvom vi fysisk nærmest var parkeret oveni den jvnf. PlugShare, så den er altså ikke sikker. Klaipeda viste sig i øvrigt uventet fra en rigtig hyggelig side, idet den 3 dage lange FiskeFestival netop åbnede medens vi var der. Ca 500.000 gæster har festivalen i de 3 dage, så der var masser af leben i byen og rigtig mange gode tilbud. Rav koster f.eks. under det halve sammenlignet med Vilnius. Deres økologiske pølser, glaskunst, tekstiler og garn hvor Susanne købte 1,5 kg lanolinholdigt strikke uld til 90 kr.

Alt i alt havde vi en fin tur, og i Teslaen kan man sagtens køre der allerede nu inden der kommer SC til næste år. Hvordan de kommer meget rundt i deres elbiler som ofte består af Nissan Leaf, er os stadig lidt en gåde og jeg ville personligt have haft det svært med at finde ladestik nok til en bil med range omkring 150 km, selvom det givetvis ikke er umuligt, men kræver mere mod og tålmod end vi har. Det er derfor spændende på FDEL Facebook at følge Anders Skærlund Petersen der i en VW E Up nu kører rundt i større dele af Baltikum og opdaterer på intetnytfravestfronten.dk.



 Kommentér på FaceBook