Velkommen til Elbilforeningens forum!

Går du rundt med et hav af spørgsmål om elbiler? Så er du kommet til det rette sted. Her i forummet kan du nemlig få svar på stort og småt om elbiler og opladning. I panelet sidder nogle af foreningens mest erfarne elbilister klar til at svare på dine spørgsmål.

Opret en profil eller brug din Facebook-profil til at logge ind med for at stille spørgsmål eller kommentere. Du behøver ikke at være logget ind for at læse indlæg.

Du behøver ikke at være medlem af foreningen for at bruge forummet.

Vil du hellere tale med nogen – eventuelt fra dit eget geografiske område? Så kan du tage kontakt til en af vores mange elbilambassadører.

Og der er meget mere hjælp at hente under menupunktet Overvejer du elbil?

Opladning på to fas...
 
Notifications
Clear all

Opladning på to faser

3 Indlæg
3 Users
0 Likes
787 Antal kig
0
Topic starter

Hej - jeg har fået elbil og har talt med en elektriker om at få trukket kabel til ladeboks - altså udenom de sædvanlige leverandører, da vi har solceller på taget. 

Vi har kun 2 faser her i rækkehuset fra 1943, og elektrikeren er i tvivl om elbiler kan nøjes med 2 (han ræsonnerede sig dog frem til, at eftersom en mormoroplader trækker 1 fase, så skulle det være mærkeligt, hvis 2 ikke også duer - ligesom 3. Men det er jo ikke nogen garanti...). 

Bilen er en Cupra Born, men eftersom det er på Dribe-abonnement, er det ikke sikkert, at det fortsætter med at være en Cupra. Så er der et generisk svar på om elbiler kan oplades på 2 faser?

På forhånd tak 🙂

Mange hilsener
Gustav

3 Answers
0

Hej Gustav,

Hmm, det skal du måske afklare med Cupra.

Jeg mener min tidligere Renault ZOE lavede en eller anden check på faserne og hvis én bestemt fase i stikket manglede, troede den at der var tale om enfaset ladning og koblede noget internt om. Og det kunne hverken bil eller ladeboks klare.
På den anden side er mange VW ved tidligere (eGolf/ eUP?)/ billigere varianter udstyret med netop en 2-faset lader for at kunne lade med 7,2kW, devs 16A på 2-faser.

Men spørg hellere direkte hos Cupra til netop din bil-variant.

Mvh Andreas

- Ellert/CityEL siden 2006
- 6 kWp Solar siden sept. 2012
- Nissan eNV200 Evalia, 2016
- Renault ZOE Q210 (Bj 2013), 2017-2019
- Tesla Model 3 LR RWD siden juni 2019
- go-eCharger ladeboks

0

Hej Gustav,

Tillykke med Cupra'en.

Moderne elbiler tager imod de faser der er, så elektrikeren skal bare forbinde de to faser til Ladeboksens fase 1 og 2. Jeg håber, han trækker et trefaset kabel, så den tredje fase let kan forbindes i tavlen, hvis dit hus en dag får opgraderet elinstallationen.

Husk at tale med elektrikeren om: https://fdel.dk/vejledninger-til-etablering-af-ladeinfrastruktur/til-elektrikeren/

Mvh Mads

0
Topic starter

Tak for svar, Andreas og Mads - og rigtig fint med vejledning til elektrikeren 🙂

Vh Gustav

Del: