Fra diesel over plug-in hybrid til fuldelektrisk bil på bare et halvt år

Trods økonomisk tab var Troels Brücker og hans hustru ikke i tvivl om, at den nye plug-in hybrid skulle skiftes til en fuldelektrisk bil, da det blev muligt at få krog på. 

I januar i år skulle Troels af med sin gamle fossilbil, en Citroën C4. Ved første øjekast har Troels og hans kone foretaget rejsen fra dieselbil over plug-in hybrid til fuldelektrisk bil i raketfart, men egentlig har beslutningen været meget længere undervejs. Vi har talt med Troels.

– Jeg har haft C4 siden 2011, hvor vi var lige ved at hoppe på Better Place-projektet. Både min kone og jeg ville meget gerne have en elbil allerede dengang. Vi har altid været miljøbevidste. Men vi forstod, at projektet var ved at kuldsejle, så det blev i stedet til dieselbilen.

I dag er de glade for, at de ikke var kunder hos Better Place, da firmaet gik konkurs. Og de har kørt rundt i samme dieselbil i de mellemliggende ni år. I vinter var det tid til at se på ny bil.

Ægteparret Brücker har en meget stor sommerhusgrund og har derfor brug for en bil med anhængertræk til trailer for blandt andet at kunne køre haveaffald på genbrugspladsen. Der er i øvrigt mere end 100 kilometer mellem hjemmet og sommerhuset, så de havde flere krav til den nye bil, da de begyndte at undersøge markedet for elbiler.

– Da vi bad bilforhandleren om at få en elbil med krog, så han helt trekantet ud i hovedet og sagde, at det kunne de ikke levere.

Forhandleren kom med forslag til et par forskellige plug-in hybrider, der levede op til kravene og til Troels’ store ærgrelse endte det så med en Hyundai IONIQ PHEV. Den kunne kun køre halvdelen af strækningen til sommerhuset på el og efterlod en snert af dårlig samvittighed, hver gang de kørte. Men det var bedre end ingenting.

I juni, et halvt år efter købet, meddelte Hyundai, at deres KONA electric-modeller nu kunne fås med anhængertræk.

– Jeg tog en dyb indånding og talte det igennem med min kone. Vi blev enige om, at vi var nødt til at lave den konvertering, selvom vores omgangskreds sikkert ville mene, at det var dybt godnat. Det var lidt flovt med tre biler på et halvt år. Men det gjorde vi og vi står ved det og er nu de lykkelige ejere af en Hyundai KONA electric med anhængertræk til 300 kg.

Der er nogle knaster med elbil

Troels og hans kone er egentlig glade for den proces, de var igennem, selvom beslutningen har givet pensionisterne et økonomisk tab i forbindelse med salget af den halvt år gamle IONIQ PHEV. De mange nylige bilskift har også givet anledning til diskussioner i omgangskredsen, som er lige så engageret i klima og miljø som ægteparret:

– Vi synes, at det er svært at forstå, at to af vores vennepar lige har købt helt nye fossilbiler. Det synes vi er helt outdated. Men det er ladeangsten, der har gjort, at de har valgt fossilbilen fremfor elbilen.

Familien Brücker har allerede i løbet af juni og juli fået meget praktisk erfaring med den fuldelektriske KONA og kan godt forstå omgangskredsens forbehold:

– Mange af vores venner er bekymrede for, om man overhovedet kan få etableret opladning, der hvor man bor, for eksempel i boligforeninger. Flere synes også stadig, at der er for kort rækkevidde i elbilerne. I vores omgangskreds kigger folk især på mellemklassebiler eller mindre biler og de elektriske modeller i den størrelsesorden er altså noget dyrere end både fossiludgaven og plug-in modeller – selv med afgiftsfritagelsen. Der er stor usikkerhed om, hvorvidt fritagelsen eksisterer efter nytår.

Læs Elbilforeningens vejledning til boligorganisationer

Læs om vejen til opladning i en boligforening på Frederiksberg

Usikkerheden om prisen for bil og ladeinstallation betyder helt klart noget for folk i Troels’ omgangskreds. Han mener også, at ladeforvirringen ikke gavner elbilens ry:

– På en tur for nyligt fra hjemmet i Københavns SV-kvarter til Fanø ville vi lade én gang, mest for eksperimentets skyld, men også fordi vi ønskede at have ekstra strøm til to ugers ophold på en ø uden reelle opladningsmuligheder ud over mormorladning. Vi måtte ind på tre forskellige rastepladser langs motorvejen, før det lykkedes. På den store rasteplads ved Fredericia strejkede tre af standerne og hverken RFID-brik eller Easypark-appen til betaling virkede. På den næste rasteplads var opladningsområdet ikke tydeligt markeret ved indkørslen til rastepladsen, så før vi vidste af det, var vi tilbage på motorvejen uden at have fundet ladestanderen. Først i Kolding lykkedes det at få ladningen til at fungere. Og den opladning kostede 170 kr. for 170 km – 1 kr. pr km. Det er altså tre gange så dyrt, som hvis jeg havde tanket benzin til den samme distance.

Læs mere om mormorladning her

Troels mener, at den høje pris skyldes, at der er for lidt konkurrence på området og at de to store operatører i Danmark E.ON og Clever begge gerne vil have alle over på abonnementsordninger.

– Men det passer slet ikke til vores behov. Vi har fået installeret en ladeboks med 16 Ampere fra en uafhængig leverandør i parkeringskælderen i vores boligforening. Her lader vi det meste til de daglige småture. Og vi lader om natten, hvor strømmen er billigst.

Familien Brücker er trods ladebesværet på de offentlige hurtigladere glade for KONAen og stolte over at have skåret 15% af familiens CO2-udledning. Og de ville under ingen omstændigheder bytte for en billigere fossilbil.

Foto: CC Martin H. Brücker