Langt de fleste elbiler til private bliver leveret med et opladerkabel til en 230-Vstikkontakt. Det bliver kaldt et “mormorkabel”, fordi det giver mulighed for at lade elbilen, når man f.eks. er på besøg hos mormor, der jo sjældent har en ladeboks hængende til ære for barnebarnet med elbil. Men mange elbilejere har heller ikke en ladeboks derhjemme og benytter i stedet dagligt mormorkablet til at oplade elbilen.

Elbiloperatøren CLEVER anslår, at mere end halvdelen af alle private elbilister hjemmelader på den måde. Typisk for at spare pengene til en fast installation. Det kan vise sig at være en både dyr og risikabel besparelse. Ikke alene er ladetabet større med et mormorkabel, så du bruger mere strøm til at lade elbilen. Hvad værre er, at du risikerer overophedede elinstallationer og elektrisk stød.

Så der er god grund til at se mormorkablet som et nødkabel. Ligesom du ikke kører permanent rundt på et reservehjul, bør du heller ikke lade din elbil fast med et nødkabel. Sikkerhedsstyrelsen er klar i spyttet mht. brugen af 230-V-stikkontakter til opladning.

– Vi anbefaler, at man ikke bruger lysinstallationen til at lade en elbil, da installationerne ikke er dimensioneret til langvarig høj belastning. Der er risiko for overophedning. I stedet bør man få installeret en egnet ladeboks, siger pressechef i Sikkerhedsstyrelsen, Mette Cramon.

Elinstallationer tager skade

Hvor galt det kan gå, når man bruger mormorkablet permanent, har elinstallatør Dani Jacobsen fra Økotek set flere eksempler på:

– Jeg har set flere elinstallationer, der har taget skade, fordi der har været tilsluttet en elbil med nødkabel, siger han og fortsætter:

– Vores boligers elinstallationer er generelt set bygget til at levere energi i små mængder – med undtagelse af enkelte tidspunkter, f.eks. omkring madlavningen, hvor der bruges tæt på maksimal energi. Ifølge gældende lovgivning må en elinstallation bygget efter boligbestemmelserne maksimalt belastes i op til 3 timer med høj effekt.

Med andre ord er vores elinstallationer slet ikke bygget til at holde til en vedvarende høj belastning i mange timer. Seniorprojektleder i Transport og elektriske systemer hos Teknologisk Institut Kjeld Nørregaard konstaterer, at en sund installation bør kunne holde til fuld belastning i tre timer og til halv belastning (6 A) vedvarende. Men han siger samtidig:

– Problemet er, at du ikke kender ledningernes forløb i huset. Det kan være, at strømmen løber gennem adskillige lampesteder, inden den når stikkontakten. Måske er der en løs skrue, der får samlingen til at overhede. Risikoen for, at en skrue løsner sig, er tilmed større, når der trækkes store strømstyrker, da kablet udvider sig, når det bliver varmt, og trækker sig sammen igen, når det bliver koldt. De fleste mormorkabler har en temperaturføler i stikket, som lukker ned, hvis stikkontakten bliver for varm. Derfor må det ikke tilsluttes en forlængerledning. Men den føler hjælper ikke mod overophedning af resten af elinstallationen.

Risiko for stød i ældre huse

Brandfare er blot en af de risici, der øges ved opladning af en elbil med mormorkablet. Bor du i et ældre hus med HFI-relæ frem for et HPFI-relæ, som har været påbudt i nybyggeri siden 1993, kan de jævnstrømme, der eventuelt løber tilbage i elnettet, nemlig magnetisere afbryderen i HFI-relæet og gøre den træg. Det vil sige, at den ikke slår fra, hvis relæet registrerer fejlstrøm i elektriske apparater. Dermed øges risikoen for at få stød fra elektriske apparater, når elbilen er tilsluttet, hvis den har en fejl, der sender jævnstrøm tilbage gennem ledningen.

Hvad kan du så gøre?

Men hvis mormorkablet er et nødkabel, som kun bør anvendes undtagelsesvist, hvordan bruger du det så mest sikkerhedsmæssigt forsvarligt?

Sikkerhedsstyrelsen fraråder brugen helt:
– Vi kan på ingen måde give råd om, hvordan man kan bruge nødkablet til at lade, når vi fraråder det. Det svarer til at spørge Sundhedsstyrelsen til råds om at ryge cigaretter mest hensigtsmæssigt. Under alle omstændigheder skal man følge bilfabrikantens anvisninger, siger Mette Cramon.

Kjeld Nørregaard fra Teknologisk Institut er mere pragmatisk:
– Jeg tør godt lade med et nødkabel, men jeg vurderer altid risikoen for gamle og dårlige installationer. Man bør vælge en stikkontakt så tæt på eltavlen som muligt og stille kabel eller bil til maksimalt 6 A. Hvis du ofte kommer et sted, hvor det er for dyrt at få en ladeboks, kan man jo få lavet en ny stikkontakt med forbindelse direkte til tavlen. Så er risikoen for brand minimeret.