Mens vi i Danmark ved årsskiftet kunne fejre, at ca. 1% af bilerne er elektriske, har de i Norge netop haft 10%-markering. Vi har spurgt Norsk elbilforening, der var værter ved festen i Oslo d. 13. februar 2020, hvordan Norge har nået det flotte mål, og hvilke redskaber de vil benytte for at nå de næste 90%. Den danske elbilforenings opråb til politikerne: – Væk med slingrekurs, væk med berøringsangst i forhold til afgiftsprincipper, væk med frygten for at genere “helt almindelige danskere”!
Et bredt udvalg af organisationer udpegede løsningerne
Vicegeneralsekretær i norsk elbilforening, Petter Haugneland, fortæller: “I 2008 nedsatte den norske transportminister et hurtigtarbejdende udvalg bestående af mange interessegrupper; forbrugerorganisationerne NAF og norsk elbilforening, repræsentanter fra bilproducenterne, bilimportørerne, forskere, energiselskaber samt Vejdirektoratet.
Kilde: Præsentationen fra festdagen i Norsk elbilforening.
Især forskerne, erhvervslivets og industriens parter var vigtige for at afdække hvad Norge på daværende tidspunkt allerede havde af værdier, der kunne gøre omstillingen lettere.”
Udvalget skulle skabe en handlingsplan for elektrificering af vejtransporten med baggrund i nuludslipsmålene i klimaaftalen indgået ved COP14-konferencen i 2008. Arbejdet skulle ledes af EBL, nu Energi Norge, der er en landsdækkende interesse- og arbejdsgiverorganisation for selskaber der producerer, transporterer og leverer vedvarende energi i Norge. I Norge har man lang tradition for at bruge vedvarende energi, da meget af strømmen produceres via vandkraft. Og man regner det ikke for en ekstra belastning for forsyningen, at behovet for strøm øges når bilerne skal køre på strøm.
‘’Udvalget anbefalede i slutrapporten dengang i 2009 målet på 10% opladelige biler i 2020. Dvs. både fuldelektriske og opladelige hybrider. Man indskrev også muligheden for at justere målet opad, hvis markedsintroduktionen af elbilerne for nordmændene gik hurtigere end forventet”, beretter Petter.
Der blev lagt op til en to-faset model. I første fase måtte elektrificeringen af vejtransporten igangsættes med diverse tiltag. I anden fase lagde man op til, at elektrificeringen skulle kunne konkurrere på markedsvilkår: Priserne på bilerne skulle være konkurrencedygtige, teknologien gennemprøvet, antallet af ladepunkter og servicefunktioner være udbygget tilstrækkeligt. “Den sidste fase er Norge ikke nået helt ind i endnu, men det nærmer sig med hastige skridt”, siger Petter.
Rapporten var startskuddet til Norges konkrete tiltag
For den norske regering og øvrige aktører i udvalget blev rapporten en slagplan for iværksættelse af diverse tiltag. Nogle af anbefalingerne fra rapporten blev faktisk til noget. Petter nævner i flæng:
“Statens bilafgiftssystemet er kommet til at bero på bilernes CO2- og NOx-udslip samt vægt. Og samtidig er fuldelektriske biler fritaget for denne afgift. Vejbomme er blevet opført og pengene finansierer nu nye veje, broer eller kollektive transportmuligheder.
Parkeringshuse med mange væghængte ladebokse er blevet opført med midler fra en miljøfond. Oslo kommune indførte en afgift på borgernes strømregning. Og fondens afkast er derefter blevet brugt til at etablere ladeinfrastruktur i parkeringshusene.
Lademulighed i boligforeninger er blevet hævet til en ret for beboerne. Denne støtteordning i Oslo kommune tilbyder boligforeningerne en godtgørelse på op til 20% af totalomkostningerne i forbindelse med etableringen af de usynlige installationer. Udgiften til de synlige installationer og montering af ladeboksen påhviler fortsat beboeren.” Den norske elbilforening opfordrer i øvrigt til at denne støtteordning gøres national.
“Og så er elbiler ved køb og leasing momsfritaget både for private og erhvervsdrivende. Det har fået mange elbiler på gaden”, mener Petter.
Udgangspunktet for tiltagene var at motivere folk til at tage det grønnere valg ved at gøre det grønne alternativ lettere og billigere end det konventionelle valg.
Her er en samlet liste over de politiske tiltag Norge har gennemført (kilde: Præsentation fra festdagen i Norsk elbilforening):
Handlingsplan for omstilling af resten af bilparken
“Vi glæder os over at kunne fejre, at vi har opfyldt 10-procentsmålsætningen. Men det er ikke helt så enkelt med de følgende 90%”, vurderer Petter, da gennemsnitslevetiden for en brændstofbil i Norge er 18 år. “Slutmålet er naturligvis at hele Norges bilpark er elektrisk. Men det mål har vi ikke sat specifikt årstal på. Klimaaftalen siger 2050 og det tænker, vi at vi når, forhåbentlig endda før tid”, forudser han. “Man kan se på udviklingen ved at kigge på andelen af hele bilparken, men man kan også holde øje med nysalget. Og nysalget har vi fastsat en ønskelig udvikling for: I 2025 skal 100% af nysalget være fuldelektriske biler.”
I tabellen herunder kan man se udvalgets prognose for nysalget af elbiler fra 2009 sammenlignet med det faktiske nysalg i perioden (kilde: Præsentation fra festdagen i Norsk elbilforening).
Anslået og reelt salg af opladelige biler.
Nysalget er oversteget udvalgets forventninger. “Vi tillader os at være optimistiske med 100-procentsmålet, fordi vi ved at bilmærkerne kommer med eldrevne produkter for enhver bilsmag”, siger Petter. “Og produktionsvolumen er ikke en barriere længere”, vurderer han. “En rapport fra Bloomberg Energy siger i øvrigt at 2024 er året hvor produktionsomkostninger på elbiler bliver så lave, at de kan konkurrere på lige vilkår med brændstofbiler.” Den norske elbilforeninges mere end 75.000 medlemmer hjælper også sagen hurtigere frem. Mange tænker nemlig; hvis min nabo kan, kan jeg også.
“Vi ser også en anden trend”, fortæller Petter: “De to sidste år er bilsalget totalt set gået ned, samtidig med at andelen af elbiler er øget kraftigt. Mange folk, der bor i byerne, fravælger simpelthen privat bil. Bilejerskab er kun for dem, der har et reelt behov, synes holdningen at være. De bruger offentlig transport og lejer bil efter behov. Den holdning kan nemt resultere i, at der på sigt vil blive færre biler i Norge.”
Markedsudviklingen for Norge
Elbilernes andel af nysalget i 2019 fordelt på de norske regioner.
Barriererne for 2025-målsætningen
“Vores optimismen skal ingenlunde forstås sådan at aktørerne nu bare kan holde op med at gøre noget. Der er stadig en række udfordringer forbundet med at resten af bilparken skal omstilles.” Petter forklarer: “Der er allerede nu opstået ladekøer ved mange ladestationer i Norge især i forbindelse med ferieperioder og weekender, hvor mange nordmænd tager på fjeldet.” I Elbilforeningens rapport Ladeklart Norge 2025 kommer de med en veldokumenteret anbefaling, der forholder sig til opladning bredt, så den også medtager behovet i boligforeninger, virksomheder, for taxa-branchen og til varebiler. Budskabet er kort og godt: “Der skal opskaleres over hele linjen. Hvis alle elbilister skal have en god oplevelse, må vi for enhver pris undgå ladekøer. Elbilforeningen anbefaler derfor at etablere mere infrastruktur. Vi anbefaler, at der etableres mindst 50 stk hurtig- eller lynladere i hubs (kolonier) langs hovedvejene, men der er også behov for hurtigladning ude på de mindre regionale veje og langs de kønne ruter ved kyststrejkningerne.”
Anna Hilden, formanden for elbilforeningen i Danmark (FDEL) kommenterer: “Norge er det uomtvistelige foregangsland, når det gælder elbiler. Det er imponerende, hvad vores norske naboer har opnået på få år. Og det endda i et land, der fra naturens hånd er udfordret med lange distancer og rigtige vintre. Norsk elbilforening spiller en stor og vigtig rolle i den norske succes, og vi ønsker foreningen og hele Norge tillykke med de fantastiske resultater.
Her i Danmark trænger vi i den grad til at høre politikere på tværs af partiskel sige JA til elbilen og skabe de rammer, der skal til, for at omstillingen kan lykkes. Væk med slingrekurs, væk med berøringsangst i forhold til afgiftsprincipper, væk med frygten for at genere “helt almindelige danskere”. Det skal være nemt, trygt og økonomisk overkommeligt for alle at tage det grønne valg.”
Topfoto: Generalsekretær i Norsk elbilforening, Christina Bu, og pressetalsmand i Dansk elbilforening, Martin Messer Thomsen.
Elbilen Think var norsk produceret.