Udsat til efteråret!: Ny udstilling skal inspirere danskerne til at vælge elbiler

Udsat til efteråret!
Til foråret kommer biludstillingen eCarExpo til København. Det bliver den største udstilling af eldrevne biler nogensinde.

Her gengiver vi et officielt skriv om udstillingen:

Til foråret kommer danskerne til at kunne besøge den første og største biludstilling nogensinde alene med biler, der kan køre på strøm. Og man vil naturligvis også kunne prøve en tur i dem. Udstillingen, der er for både branchefolk og privatbilister finder sted i Øksnehallen i hjertet af København 17.-19. april 2020. 

Udstilling efter svensk forbillede

Konceptet for biludstillingen eCarExpo er udviklet i Sverige. Det stockholmsbaserede team startede i 2016 i små pakhuse på havnen i henholdsvis Göteborg og Stockholm. Men allerede året efter var publikumsinteressen steget med 18% og mere end 10.700 have tjekket ind i de to messe-haller i Stockholm og Göteborg over samlet set seks udstillingsdage. I 2018 var besøgstallet steget yderligere. Og for nogle uger siden under i Stockholm besøgte mere end 14.650 betalende og inviterede gæster udstillingen. Derfor fortsætter publikumssuccesen. I denne sæson udvider de svenske udgaver igen med mere udstillingsareal og som noget nyt udvides med en dansk og en norsk udgave.

I september 2017 lod eCar Expo analyseinstituttet Mejsel foretage en rundspørge blandt 1015 svenske bilejere, halvdelen kvinder og halvdelen mænd. 

– For første gang kortlagde vi, hvad svenske bilejere mener om elbilmarkedet og forskellige drivmidler. Et marked hvor elektricitet og hybriddrift nu indtager en stadigt større andel, fortæller Gunnar Dackevall, chef for eCarExpo. 

– Det var et noget overraskende resultat dengang, at så mange som 63% ville vælge en opladelig bil ved næste bilkøb. Det viser, at udviklingen går hurtigere, end branchen tror.

Vi samler alle opladelige biler på markedet

– For bare nogle få år siden udgjorde salget af opladelige biler blot nogle få promiller af det svenske marked. Det var ikke så mærkeligt – udbuddet bestod jo bare af nogle få modeller, fortæller Gunnar Dackevall. Men den nye skattemodel der indførtes i Sverige i 2018, Bonus-Malus, understøtter kraftigt opladelige biler, og køerne vokser hos de svenske forhandlere.

– I 2017 kunne vi se mere end 40 opladelige modeller, og i 2018 og 2019 endnu flere. Og nu vokser udbuddet rigtig hurtigt. På udstillingerne i Göteborg, 29. november – 1. december 2019 og i Stockholm 7.-9. februar 2020 viste vi en lang række helt nye modeller, endda fra bilproducenter, der tidligere ikke har haft nogle opladelige biler i deres modelprogram, siger han. Det samme vil gøre sig gældende på udstillingen i København til april.

Tilfredsstillende rækkevidde

Moderne elbiler har rækkevidder, der tilfredsstiller langt de flestes kørselsbehov i dagligdagen. 3-500 km kan de seneste rene elbil-modeller nå, og plug-in hybriderne endnu længere, fortæller Camilla Messer Thomsen, projektleder for den danske udgave af eCar Expo Danmark. Og hun supplerer: – DTUs transportvaneundersøgelse viser, at den gennemsnitlige pendler rejser dagligt 45,5 km. En undersøgelse af de danske pendleres behov udført af Danmarks Statistik i 2018 understøtter dette. Den viser at langt de fleste danskere har et dagligt kørselsbehov under 100 km. I storbyerne er det 95%, der pendler kortere end 100 km. I yderområderne er det 75%.

– Elbiler nu om dage ligner mere biler som vi kender dem fra de konventionelle teknologier og priserne ligger nu også i et leje, hvor mange danskere alligevel køber bil. I første kvartal i 2020 vil mange af de mest populære bilmærker i Danmark også introducere en elbil eller en plug-in hybridbil. Det gør at flere danskere for alvor kan se sig selv i en elbil i nær fremtid, siger hun. 

– Jeg har været gæst på messen i Göteborg et par gange og bare set den vokse og vokse, siger Camilla, der selv har kørt elbil siden 2013. Der er mange ligheder mellem det svenske og det danske marked, så efter udstillingen i 2018 tog jeg chancen og inviterede teamet til København for at diskutere muligheden for at lave en dansk udgave. Vi tror at danskerne er klar til det nu og vi ser virkelig frem til at åbne dørene til udstillingen i Øksnehallen i København her til foråret.

– Udover elbiler, vil vi også præsentere to- og trehjulede eldrevne køretøjer på messen, fortæller Camilla. Dem vil man naturligvis også kunne prøvekøre. 

– Alle dage vil der være et relevant sceneprogram, som vi løbende opdaterer på hjemmesiden ecarexpo.dk og Facebooksiden af samme navn. Fredag har vi reserveret til erhvervslivet. Og vi håber at mange kommuner og virksomheder vil finde vej hertil for inspiration i indkøbsafdelingerne.

Lørdag og søndag er for offentligheden og man kan med fordel tage børnene med. Vi indretter et fedt legeområde med eldrevne legetøjsbiler.

Billetsalget er startet

Elbilforeningens medlemmer får 50% rabat på entreen

Se mere om udstillingen her.

Hvilke biler kan du prøvekøre på udstillingen. Følg med i udviklingen her.

Køb din billet her (link indsættes når der er fundet nye datoer). Find din rabatkode i medlemsportalen.