Medlemsberetning: Dette er historien om, hvordan det hændte, at en helt almindelig familie fra et helt almindeligt villakvarter i Silkeborg skiftede deres benzin- og dieselbiler ud med to elbiler på under et år.
Fire biler i husstanden
I sommeren 2018 foreslog min hustru, at vores bil nr. 2 skulle være en elbil. Jeg var straks med på idéen!
Vi havde ellers året før skilt os af med bil nr. 2, da vi ikke havde behov for to biler.
Vi havde forinden en Citröen Jumpy 2.0 dieselbus med syv sæder samt en lille Suzuki Alto. Begge blev byttet til en Ford C-Max 1.8 benzin. Derudover har jeg fast firmabil, som dog ikke må anvendes privat og en VW bobbel veteranbil, som dog ikke kører så meget.
Så vi havde altså i husstanden fire biler og to kørekort – i et helt almindeligt villakvarter i Silkeborg.
Tilbage til min hustru og hendes helt “fantastiske” forslag om, at den bil nr. 2, som vi tidligere havde skilt os af med, godt kunne være en elbil. En elbil, som hun kunne bruge til og fra arbejde. FEEEEEEEEEDT tænkte jeg! Så kunne jeg endelig kaste min kærlighed på vores Ford, som så kunne blive min privatkørselsbil, når nu min hustru ville tosse rundt i den der ellert.
Forberedelserne til køb af første elbil
Inden vi købte vores første elbil, satte vi os grundigt ind i, hvad vores behov for plads og rækkevidde var. Vi var ude at prøvekøre en del biler, inden vi kastede vores kærlighed på en Kia e-Soul 30 kWt fra 2017.
Bilen havde været demobil hos Mørch Auto i Nørresundby. Med kun 2042 km på klokken virkede den som et fantastisk godt køb af en bil som til fulde levede op til det, vi tænke, den skulle løse for os. Altså det vi tænkte, den skulle løse på købstidspunktet!
To generationer af Kia e-Soul i indkørslen.
Fedhedsfaktoren
På køreturen hjem fra Nørresundby fik jeg en nagende fornemmelse i kroppen. En fornemmelse, som jeg bare ikke kunne ryste af mig igen. Til dem af jer, der ikke har set mig, så kan jeg afsløre, at der er en del krop at få nagende fornemmelser i og dermed en situation, som jeg var nødt til at forholde mig til!
Havde jeg begået en alvorlig fejl her? Det skulle vise sig, at jeg ikke havde begået en alvorlig fejl, men derimod en gigantisk en af slagsen. Der gik nemlig ikke længe, før det gik op for os, at vi havde begået det, man i elbilkredse kender som begynderfejl nr. 1.
Nok havde vi grundigt beregnet, at min hustru skulle bruge ca. 35 km hver vej til og fra arbejde, og at der i gennemsnit var ét barn ud af tre, som skulle fragtes til fritidsinteresser. Med en rækkevidde på ca. 180 km om sommeren og ca. 125 km om vinteren, så havde bilen til fulde kapacitet til opgaven, men vi havde fuldstændig forregnet os på fedhedsfaktoren! For når man først har kørt i en elbil og oplevet de utrolig mange fordele, som sådan en bandit har, så bliver der pludselig kamp om morgenen i entreen om, hvem der skal have elbilen på arbejde! Også selv om man har firmabil.
Det var bare slet ikke den oplevelse, som jeg havde forberedt mig på. Der stod jeg så – med alle mine talenter – og en super dejlig Fort C-Max, som for så vidt kun havde én eneste fejl: Den var ikke en elbil!
Red ægteskabet – køb endnu en elbil!
For ikke at kuldsejle 18 års ægteskab med grædende børn, som ikke ville bo med den forælder, som IKKE havde elbil, blev vi hurtigt klar over, at noget måtte gøres!
Den 16. maj 2019 blev vi så de lykkelige ejere af endnu en Kia e-Soul – denne gang med et 64 kWt batteri. Vi kan nu kalde os selv for 100% elbilister.
Jeg skal dog lige have min arbejdsgiver til at forstå, at jeg ikke længere vil køre i firmaets dieselbil, når nu jeg har et langt bedre og mere miljørigtigt alternativt. Jeg er nu elbilambassadør i Elbilforeningen FDEL og deler glad og gerne ud af mine og min hustrus oplevelser og erfaringer med det at være elbilejer.
Billedmateriale Copyright Christian Nolsøe Nielsen
