Vejtransportaftalens betydning for forbrugerens valg af drivlinje

Er du også forvirret over ord som batterifradrag, bundfradrag og registreringsafgift? Vil aftalen kunne flytte forbrugeren over i elbiler? Læs med her og få økonom Jacob Skjærris bud på et svar.

I forlængelse af nyheden om den nye grønne aftale er der på redaktionen dukket mange spørgsmål op om aftalens betydning for drivlinjernes priser i de førstkommende år. Vi har bedt senior automotive manager ved KPMG ACOR TAX, Jacob Skjærris, forklare detaljerne i aftalen. Jacob har arbejdet i bilbranchen i mere end 20 år og arbejder nu med bilafgifter og den grønne omstilling. Privat er Jacob også grøn helt ind i hjertehulen med lavenergihus, solceller, elcykel, elbil og affaldssortering.

En langsigtet plan med elbilen som vinder

– Allerførst Jacob, er det her efter KPMGs mening en god aftale?

– Overordnet set er det en rigtig god aftale for de forbrugere, der ønsker og prioriterer en mere miljørigtig bil. For bilbranchen, der med aftalen får lagt sporene frem, så de kan kigge langt frem og har noget at styre efter i stedet for hovsa-løsninger år for år, er det også en rigtig, rigtig god aftale.

Enkelte biler, der tidligere har haft særligt begunstigede vilkår, kommer i klemme i den nye aftale. Stigningen rammer for eksempel enkelte plug-in hybrider, biler med førhen afgiftsbegunstiget forbrug samt firmabilerne. Firmabilerne rammes primært som følge af et markant stigende miljøtillæg. 

Fossilbilerne stiger 2-3% i pris på grund af højere afgifter og elbilerne bliver mærkbart lempet afgiftsmæssigt.

Aftalens betydning for drivlinjerne

– Lad os se på aftalens betydning for de enkelte drivlinjer, de fuldelektriske først:

– Helt grundlæggende er aftalen rigtig god for elbiler. Elbiler stod ellers foran en markant stigning fra årsskiftet. Den er nu afmeldt. Vi kommer i stedet til at opleve tre ting: Ingen forandring for elbiler under 400.000 kr, et afgiftsfald i registreringsafgiften for elbiler i prislejet 400-600.000 kr og en mindre afgiftsstigning for elbiler over 600.000 kr. 

– Frem mod 2025 er eneste ændring batterifradraget. Aktuelt ligger batterifradraget på 1.700 kr pr kWh. Det vil udfases gradvist over de næste fem år, så grænsen rykkes nedad for, hvornår man skal betale registreringsafgift. Det betyder, at man fra 2021 kan købe elbil for ca. 500.000 kr, før der kommer afgifter på, i 2022 vil den grænse være nede på 480.000 kr, i 2023 460.000 kr, i 2024 440.000 kr, og i 2025 420.000 kr. Men der kommer så mange spændende elbiler i de kommende år i prislejet 300-600.000 kr, at mange elbiler helt vil gå fri af afgiften. Vi skal huske på, at den gennemsnitlige dansker køber bil for ca. 255.000 kr.

Vil man absolut have en af de helt dyre elbiler over 600.000 kr, for eksempel en Porsche Taycan til omkring 1 mio. kr, så må man finde 100.000 kr. ekstra til afgifter i forhold til 2020.

– Kan man sige, at elbilerne er særligt begunstiget i aftalen?

– Ja. Tre elementer gør sig gældende for, at elbilen er særligt begunstiget i aftalen. Det ene er batterifradraget, fordi elbilerne har et noget større batteri end hybridbilerne. Den anden ting er, at indfasningen af registreringsafgiften sker langsommere end på plug-in for eksempel, og så bliver den holdt i ro frem mod 2025. Og som det tredje er bundfradraget på elbiler langt større end på plug-in hybrider. Faktisk er det 120.000 kr større i 2021 end på plug-in hybrider. Det udfases også langsomt og falder med 2.500 kr om året frem mod 2025. Men det er stadig så langsomt, så elbiler under 500.000 kr i 2021 og elbiler under 420.000 kr i 2025 reelt er afgiftsfritaget.

Den årlige ejerafgift vil komme til at stige en smule for alle drivlinjer, og en del af ejerafgiften bliver fremover beregnet ud fra bilens CO2-udledning. Det vil give en fordel til elbilerne.

– Hvad kommer aftalen til at betyde for plug-in hybriderne?

– Formelt set har plug-in hybriderne været omfattet af de normale regler med 150% afgift, men de har samtidigt været begunstiget af nogle meget store fradrag af hensyn til forbruget. Det betyder, at plug-in hybrider op til lidt over 300.000 kr har været pålagt en minimumsafgift på 17.000 kr. Plug-in hybrider over det beløb har været pålagt 150% afgift. Det bliver med den nye aftale jævnet ud, sådan at nogle få, billigere plug-in hybrider bliver en lille smule billigere, mens mange af de meget populære plug-in hybrider bliver lidt dyrere, fordi de rammer minimumssatsen. For plug-in hybrider over kr 350.000 betyder det faldende priser. En premium plug-in hybrid som Audi A6 falder f.eks. over 100.000 kr. i pris.

Afgifterne bliver hurtigere indfaset på plug-in hybriderne, så en bil der i 2021 koster 400.000 stiger med 15.000 kr om året frem til 2025.

– og hybridbilerne, heriblandt modellerne fra det meget populære Toyota-mærke, hvordan ser fremtiden ud for dem?

– Hybridbilerne bliver en af taberne i det nye system. Det hænger sammen med, at grænsen for at kunne indgå i kategorien en lavemissionsbil i EUs Clean vehicle Directive er sat ved en maksimal udledning på 50 g CO2. Udleder den over denne grænseværdi, bliver den beskattet som en fossilbil. Og da den biltype grundlæggende også er en lidt dyrere konstruktion, bliver den ekstra hårdt ramt med aftalen.

Ladestanderne går fri af beskatning i firmabilsaftalen

– Hvordan ser aftalen så ud for firmabilerne? Vi har for eksempel hørt at beskatningen på et medlems Nissan LEAF-firmabil stiger fra 1.700 til 3.500 pr. måned, men at han til gengæld slipper for at blive beskattet af fri ladestander på hjemadressen. 

 – Ja, fra midten af 2021 fjerner man beskatning af ladestander ved bopælen. Og har man betalt skat af fri bil i seks måneder, så kan virksomheden overdrage ladestanderen til brugeren uden yderligere skattemæssige konsekvenser. Det er i min verden en kæmpe fordel for at kunne få nogle destinationsladere ud at stå i Danmark.

 – Bliver der forskel på beskatningen af elbiler og plug-in hybrider, når det kommer til firmabiler?

 – Både og. Begge drivlinjer beskattes efter samme principper. Plug-in hybrider og elbiler har allerede haft nogle gunstige skattemæssige vilkår fra april 2020 og frem. Den lempelse bortfalder med det nye system. Her har man i stedet valgt at give en generel lempelse i form af nedsat beskatning i forbindelse med anskaffelse af bilen. Det betyder desværre at nogen, der har været begunstiget af en meget lav beskatning af fri bil i 2020, kommer til at opleve en markant stigning i beskatningen fra 1/1.

Er aftalen incitament nok til at rykke forbrugeren over på el?

– Nu har dette interview haft fokus på afgifterne drivlinjerne imellem, men prisskiltet på elbilerne ude hos forhandlerne fortsætter vel trods de lempeligere afgifter med at vise en højere pris end på de fossile biltyper? Vil forbrugeren ikke bare vælge det billigste alternativ, der kan bringe dem fra A til B?

– Så simpelt er det ikke. Der skal man lige forstå hvordan markedet er skruet sammen: Bilfabrikkerne investerer milliarder i udvikling af nye drivliner, digitalisering og forskning. Den nye teknologi sætter de i de dyrere biler først, så det bliver mest rentabelt for dem at sende den nye teknologi på markedet. Det er fordi, de bedst kan hente investeringerne hjem i det segment, der kan og er villig til at betale mest for biler – det er simpelthen en dårligere forretning for dem at sælge biler med dyr teknik til lave priser. Men der vil med tiden komme flere miljørigtige biler at vælge mellem blandt de billigere biler. Det er helt naturligt i prisudviklingen, at ny teknologi siver nedad.

 Det betyder, at vi på den korte bane i praksis kommer til at se et opdelt marked. Frem mod 2025 vil mange almindelige danskere, der kan og vil købe bil op til 250.000 kr kun have et begrænset udbud af miljøvenlige biler at vælge imellem. Fossilbilen vil for dem kunne være det oplagte valg på den korte bane. 

Læs også hvad FDEL mener om den grønne vejtransportaftale

I prislejet fra 350.000 kr og opefter vil der være mange situationer, hvor den miljøvenlige bil på grund af de nye afgifter vil være den mest attraktive løsning. Det har vi allerede set i 2020, hvor Ford Kuga med en meget lav afgift blev introduceret i to versioner på det danske marked, med traditionelle motorer og som plug-in hybrid. Stort set alle solgte Ford Kuga’er i 2020 er plug-in hybrider. (Red.: Kuga PHEV vil fremover komme til at koste fra 288.000 kr. Se pressemeddelelse fra Ford vedr. fastholdelse af pris grundet særlige omstændigheder). 

Et andet eksempel på at de miljørigtige biler begunstiges med den nye aftale er Audi, der om kort tid lancerer en Q4 e-tron. En superfed elbil, flot design, godt med hestekræfter, masser af udstyr. Den ser ud til at komme til at koste ca. en halv million med de nye afgifter. Audi har også en fossilbil i samme størrelse til sammenligning – Q5. Den kommer til at koste ca. 700.000 kr. Plug-in-versionen af Q5 kommer til at koste ca. 550-600.000 kr.

– Aftalen begunstiger altså på den korte bane den grønne bilteknologi i det dyreste segment, som kun dem med størst økonomisk råderum har råd til. Er der ikke mange velbeslåede borgere, der kunne betale bilbeskatningen og alligevel ville vælge det grønnere alternativ?

– Jo, det er helt klart et dilemma. Energinet lavede en undersøgelse om danskernes villighed til at betale for grøn energi for nogle år siden. Den viste at 7% gik op i miljøet og var villige til at betale ekstra for det. Så er der en stor gruppe danskere, der gerne vil vælge en miljøvenlig løsning, hvis den vel at mærke ikke er forbundet med en økonomisk, praktisk eller anden ulempe. Mange danskere har jo ikke en økonomi, der gør, at man kan betale ret meget mere i CO2-afgift eller andet. Så jo, vi må erkende, at på den korte bane vil udvikling blive drevet af mennesker med økonomisk overskud.

– Elbilforeningen, som er de private elbilisters forbrugerorganisation, kendes især for det standpunkt, at plug-in hybriderne ikke bør tilgodeses afgiftsmæssigt. Argumentet er, at de i bedste fald lægger beslag på afgørende infrastruktur til fuldelektriske biler for efter hver køretur at oplade et lille batteri langsomt, og at de i værste fald køres som tungere fossilbiler. Hvordan mener du, at den nye aftale forholder sig til det spørgsmål?

– Plug-in hybrider er miljøvenlige, når de lades med strøm. Jeg har selv en plug-in hybrid og en lader i carporten. Da den passer med mit kørselsmønster på ca. 25.000 km årligt og 22 km på job, så kan jeg køre elektrisk 70-80% af tiden. Undersøgelser fra Transport & Environment viser også, at private generelt er gode til at køre elektrisk. Det skyldes nok også, at el selv med fuld afgift er billigere at køre på end benzin. Når man fjerner beskatning af personlig ladestander, så koster det ikke længere penge for firmabilister at have adgang til deres egen lader.

Der er helt grundlæggende tre veje til at decarbonisere transporten. Den ene vej er den direkte vej til elektrificering, hvor man putter el fra vindmøllen direkte i bilen. Den anden vej er brændselsceller, hvor man konverterer grøn vindmøllestrøm til brint eller methanol. Og den tredje vej er e-fuels, et syntetiske brændstof produceret af vedvarende energi, der kan bruges til fly og i de brændstofmotorer, vi i dag kender med benzin- og dieselmotorer. 

I forhold til personbilerne, så er det min overbevisning, at den direkte vej har vundet det løb. Det er fuldelektriske biler, vi kommer til at køre i om 15 år. Og plug-in hybriderne er bare en trædesten – en midlertidig løsning – i den udvikling. At den nye grønne vejtransportaftale understøtter den overbevisning kan for eksempel ses ved, at indfasningen af registreringsafgiften sker hurtigere for plug-in hybriderne end for elbilerne. Og så bør det da også nævnes, at efter jeg er blevet fortrolig med at køre med el, så har jeg bestilt en ny elbil og solgt min plug-in hybrid til min far, der “Ikke kunne drømme om at køre i elbil”, så fremtiden er elektrisk på den ene eller anden måde ☺.

Topfoto: Copyright Elbilforeningen FDEL