Afgiften kommer – hvad er bedst for elbilen?

Afgiftsfritagelsen har fulgt elbilen i Danmark i mere end 30 år. I 1984 blev den første midlertidige afgiftsfritagelse gjort til lov, og siden er den blevet forlænget igen og igen. Men som det ser ud nu, udløber ordningen ved udgangen af i år, og så er der afgift på elbilen. Det er for tidligt at sige, hvordan den nøjagtig kommer til at se ud, men hvis elbilen kommer ind i det nuværende værdibaserede afgiftssystem, går salget fuldstændig i stå. En Nissan LEAF Accenta, der i dag koster 243.900 kr., vil så komme til at koste i omegnen af 560.000 kr. Til sammenligning starter en Mercedes C-klasse ved cirka en halv million kr.

Derfor er der brug for en anden afgiftsmodel, hvis elbilerne skal kunne klare sig i konkurrence med konventionelle biler. Og de danske politikere behøver ikke opfinde den dybe tallerken. Det er bare at kigge mod nord. “Den norske model har et væsentligt grønt incitament, og det ville være den optimale afgiftsform for elbilen” siger Lærke Flader, der er branchechef for Dansk Elbil Alliance.

Middel til at nå klimamål
Hvor den danske registreringsafgift først og fremmest er baseret på bilens værdi, er den i Norge baseret på en række miljøfaktorer. Her afgør vægt, motoreffekt samt CO2- og NOx-udledning, hvor meget staten gør krav på gennem den norske “engangsafgift”, som svarer til den danske registreringsafgift. Og vægtningen af de forskellige parametre forskyder sig løbende. Fra politisk hold er det besluttet, at udledningen af CO2 og NOx i fremtiden vil betyde mere, mens vægten betyder mindre, når afgiften fastsættes. Udviklingen i, hvordan man beskatter nye biler, er en klar del af den overordnede norske politik på området. Hensigten med engangsudgiften er at gøre bilparken i Norge nyere, mere sikker og mere miljøvenlig. Og afgiften bliver aktivt brugt som et virkemiddel til at nå det mål om 40 procents reduktion af udledningen af drivhusgasser inden 2030, som regeringen har forpligtet sig til. Til sammenligning er målet i Danmark en reduktion på 40 procent inden 2020.

Emissionsbaseret afgift
Det er altså sådan en lignende model, Lærke Flader mener er optimal for elbilen i Danmark. “I Norge er afgiften miljøbaseret og ikke økonomibaseret som i Danmark. Vi kan se, at det virker på Norges CO2-aftryk, og derfor anbefaler vi den model” siger Lærke Flader.

Hos Forenede Danske Elbilister (FDEL) er man enig i, at den løsning er optimal for elbilen. Men løsningen vil ifølge FDEL kræve tid at få på plads, og for ikke at efterlade investorer og branche på perronen, må man fortsætte afgiftsfritagelsen indtil da, og indtil der er 50.000 elbiler på gaden. “Vi foreslår, at man finansierer det ved at lade den eksisterende registreringsafgift følge med tiden. Dels ved at fjerne fradrag i afgiften for ting, som alle biler i dag har, f.eks. mange airbags og ABS-bremser, dels ved at opdatere grænsen for det fradrag i afgiften, der er baseret på km/l, så benzinbiler i fremtiden ikke får rabat, før de kører minimum 20 km/l, og dieselbiler ikke får rabat, før de kører 24 km/l” siger Asger Grønkjær, der er formand for FDEL.

El ind i eksisterende afgift
En anden mulighed er at lade netop det fradrag komme elbilen til gode, og den løsning er næstøverst på Dansk Elbil Alliances ønskeseddel, hvis den miljøbaserede afgift ikke er mulig. “Som et alternativ så vi gerne, at man indpassede elbilen til det fradragselement, der findes i den eksisterende afgift. Alle benzinbiler, der kører mere end 16 km/l, får en rabat på registreringsafgiften, der er højere, jo flere km/l de kører” siger Lærke Flader.

Da man ved, hvor meget CO2 en kWh udleder i dag og i fremtiden, kan man regne ud, hvor meget CO2 en elbil vil udlede pr. kørt kilometer gennem sin levetid, hvilket vil være tilstrækkeligt til at indregne den i fradragsordningen.

Værdibaseret afgift et problem
Den model vinder dog ikke megen opbakning hos Forenede Danske Motorejere (FDM). “Hvis man indpasser elbilen i den eksisterende registreringsafgift og langtpå- literen-fradrag, løser det problemet for elbilen. Men den værdibaserede afgift vil stadig være et problem for alle andre” siger Torben Kudsk, der er afdelingschef hos FDM.

Ifølge FDM vil en eksternalitetsbaseret afgift være at foretrække. Det vil sige, at biler pålægges afgifter tilsvarende det “værditab”, de medfører for omverdenen – f.eks. partikelforurening, CO2-udledning, trængsel og lavere ejendomspriser på grund af støj. Modellen anvender de kendte transportøkonomiske priser, og med dem vil en fremtidig bilafgift blive markant lavere end i dag for de fleste bilmodeller. Bl.a. fordi afgiften på CO2 vil være baseret på kvoteprisen, hvilket også vil gøre den lavere end den tilsvarende afgift i Norge.”Fokuserer man kun på elbiler, risikerer man efter vores mening at misse det bedre, mens vi venter på det bedste. For hvordan ville vores CO2-udledning se ud i dag, hvis vi havde lettere adgang til det bedre i form af større biler, der kan køre længere på literen?” siger Torben Kudsk.