Kør Grønt Kampagnen
Kør Grønt Kampagnen er en række torvearrangementer og informationsmøder, der har til formål at hjælper danskerne til et grønnere bilvalg.
Torvearrangementer
Kampagnen, som elbilindsatsen Copenhagen Electric og Elbilforeningen FDEL sammen står bag, kommer i sommerhalvåret igen i 2022 forbi interesserede kommuner.
Kampagnen har fundet sted én gang om året siden 2019 og det er således fjerde gang kampagnen ruller ud.
I 2021 besøgte kampagnen Helsingør, Hillerød, Køge og Roskilde. På torvet kunne publikum i august og september prøve fuldelektriske biler fra Aiways, Kia, MG, Mercedes, Nissan, Opel, Peugeot, Polestar, Renault, Skoda og VW. Mere end 200 danskere kørte en tur i en elbil under kampagnen sidste år!
Man kunne naturligvis også få en snak om de forskellige opladningsmuligheder hos E.ON Drive, Webasto og fra Elbilforeningens uvildige eksperter. Kommunen er til rådighed for en snak om det lokale behov for offentlig opladning.
Informationsmøder
Med Kør Grønt Kampagnen har kommunen også mulighed for at lægge mødelokaler og værtskab til kampagnens separate informationsmøder om elbiler og opladning målrettet lokale borgere, virksomheder og boligforeninger. Elbilforeningens eksperter står for den tekniske gennemgang.