Af Lars Nautrup
Forperson
Elbilforeningen i Danmark
Kan man stole på FDMs forbrugervejledning om bilopladning? Det diskuterer Stina Gravind, direktør for FDM og Peter Rasmussen, formand for Drivkraft Danmark i Finans i lyset af FDMs samarbejde med Clever og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport om konkurrencen på lademarkedet. I Elbilforeningen skal måske undlade at kommentere på FDMs forbrugervejledning om elbiler.
Jeg ved derimod, at blandt os medlemmer af Elbilforeningen er de måske mest vidende og erfarne elbilister i Danmark. Vi har været her siden vi i vores almindelige hverdagsbilisme gjorde os de første erfaringer med en elbilmodel af et stort anerkendt mærke for mere end 10 år siden. Derfor påpegede vi allerede for år tilbage nogle problemer i lademarkedet over for daværende transportminister Benny Engelbrecht. Et problem var, at man dengang ikke kunne betale med betalingskort på hurtigladestandere. Det kan man nu. Det fik Norsk Elbilforening til at kommentere: “Dermed får danskene til noe vi i elbillandet Norge foreløpig ikke har klart å få på plass, … Så dette er bra for danskene, og det er bare å gratulere”
Et andet problem var, at ladeprodukter i forskellige markeder tilsyneladende blev koblet sammen til skade for konkurrencen. Når Stina Glavind skriver at hun er “helt enig i alle Konkurrencerådets anbefalinger – på nær tanken om at forbyde et produkt, som rigtig mange elbilister er glade for”, så er det ikke det synspunkt Elbilforeningen har fremført ved flere lejligheder ift. lademarkedet. Vi har talt for en markedsforståelse som ligger i tråd med Anbefaling 4 fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: “Der skal indføres et forbud mod bundling af ydelser på hjemme- og udeopladning i en periode på op til fem år.”
Hvorfor anbefaler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at forbyde Clevers abonnementsmodel?
Forslaget om et forbud mod bundling er en Lex Clever, for det er reelt kun Clever, der har den forretningsmodel, som det foreslås at forbyde. Hvorfor kan den være relevant, når Clevers abonnement har mange kunder (inkl. mig selv personligt)? Fordi hjemmeladning og udeladning er to separate markeder. Når man lader hjemme (eller på arbejdspladsen) mens bilen alligevel skulle holde stille så er man bundet til den lader, der står lige der, hvor man ellers bare ville parkere. Den lokale lader (i garagen) har således en slags monopol i dagligdagen på at levere strøm.
Når man lader ude på en lynlader har man mere fleksibilitet. Ved motorvejsfrakørsler som Haverslev, Fredericia, Nyborg og Odense er der lynladere fra adskillige udbydere. Det er et helt andet marked end de lokale monopol hjemme i garagen. Hvis markedet var velfungerende kunne man vælge at køre til Clever, fordi der står en festivaltoiletvogn frem for en af de andre ladeoperatører, der ikke har sådan en facilitet, hvis man synes den facilitet er vigtig.
Markedet er imidlertid ikke velfungerende, fordi rigtigt mange elbilister har fået bundlet deres hjemmeladning på matriklen med udeladning ved motorvejen via et Clever-abonnement. Clever har så at sige taget hverdagsmonopolet hjemme fra garagen med ud på motorvejen. Enhver kan se denne markedsfejl manifestere sig fysisk ved de nævnte motorvejsfrakørsler. Der er nemlig meget ofte kø og ventetid hos Clever og ledige ladestandere af præcis samme model på den anden side af vejen. Når man tænker på, hvor meget ventetid i kø betyder i samfundsøkonomiske beregninger på transportområdet, så er det åbenlyst, at det ikke er samfundsøkonomisk effektivt.
Betyder anbefalingen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at Clever skal opgive at sælge strøm til biler på abonnement?
Nej – men de skal dele fakturaen op i to linjer: En for udeladning og en for hjemmeladning. Vi som forbrugere skal kunne vælge kun at købe den ene af dem til en pris der reflekterer produktets omkostninger, så der ikke sker en konkurrenceforvridende subsidiering fra det ene til det andet. Hvis Clever vil, kan de jo frit vælge at udbygge med en tredje og en fjerde linje for et kaffeabonnement eller et bilvaskabonnement – eller en femte med måltidskasser.
Når Stina Glavind i sit indlæg i Finans påpeger at Circle K sælger hhv. kaffeabonnementer og bilvaskabonnementer, så er pointen i forhold til markedsforståelsen, at kaffemarkedet og bilvaskmarkedet er separate markeder ligesom hjemmelademarkedet og udelademarkedet er. Circle K og andre blander mig bekendt ikke to separate markeder sammen i et integreret kaffe- og bilvaskabonnement, hvor man altid får bilvask med uden ekstrabetaling, når man køber et kaffeabonnement.
Hvis ejendomsmæglere solgte kaffe, som bilforhandlere sælger Clever
Hvis ejendomsmæglerne fortalte forbrugerne, at de ville få en kaffemaskine med et abonnement på morgenkaffe med, når de købte det hus de havde fundet, og det abonnement gav ubegrænset adgang til kaffeleverandørens vaskehaller uden ekstra betaling, så vil de fleste nok indse, at køberen i købssituation ville fokusere mere på huset end kaffemaskinen. Man vil også indse at det efterfølgende ville give samfundsøkonomiske dårlige køer ved kaffeleverandørens vaskehaller og gøre det vanskeligt for vaskehalsoperatører som ikke bundlede med kaffemaskiner og -abonnementer ved huskøb at investere og lave en fornuftig forretning i markedet.
Lyder det fjollet? Der er hver dag bilsælgere i Danmark som giver en ladeboks med et udeladeabonnement med, når folk køber bil. Det bør vi forbrugerne kunne gennemskue prisen på og eventuelt vælge en anden løsning, når vi kommer hjem og tænker efter.
Jeg tror, at det er det Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens anbefaling sigter på at gøre noget ved. Der kan sikkert være flere meninger om det både blandt medlemmer af Elbilforeningen og andre elbilister, og blandt kunder hos Clever, og kunder hos andre leverandører. Som abonnementskunde hos Clever giver min personlige erfaring som bilist mig ikke grund til at afvise argumentet bag Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport.
Lademarkedet vigtigt for os elbilister. Det er noget, jeg vil have øje for, som nyvalgt forperson for Elbilforeningen.