David Marc Gurewitsch er manden, der skal realisere Københavns Kommunes klima- og miljøambitioner på området for kommunens egne køretøjer og maskiner. Og han og kommunen er tæt på at være i mål. Op mod 90 procent af kommunens 270 personbiler kører i dag på el. Elbilforeningen fik lov at låne lidt af hans tid til et interview.
David Gurewitsch tester en elektrisk lastbil fra japanske FUSO
David, fortæl lidt om dig selv og det arbejde, du gør for Københavns Kommune.
Jeg sidder i Teknik- og Miljøforvaltningen, som har overblikket over kommunens flåde af 2100 køretøjer og maskiner. Vi står også for indkøb og udbud på området.
Jeg arbejder især med forretningsudvikling. Jeg kigger meget på alternative drivlinjer – el, brændselsceller og alternative brændstoffer. Men jeg arbejder også med, hvordan vi kan optimere vores flåde og dermed nedbringe kommunens CO2-aftryk. Derudover laver jeg indstillinger vedr. den konvertering af flåden, der skal ske hen imod 2025. Før jeg startede i Københavns Kommune, var jeg i Better Place, hvor jeg også lavede forretningsudvikling. Her var mit fokus teknisk udvikling af ladeløsninger og -tjenester. Da så Better Place lukkede i 2013, kom jeg til Københavns Kommune, hvor jeg har været siden.
Og hvad er den politiske baggrund for det arbejde, du laver?
Københavns Kommunes Borgerrepræsentation vedtog i 2009 en klimaplan, og i den står, at vores egen flåde af biler og maskiner skal overgå til alternative drivmidler inden 2025.
Vi har også et delmål, der siger, at 85 procent af vores personbiler skal være på el eller brint i 2015. Det mål har vi nået i 2017, og jeg tror, at vi er oppe på 87 procent nu. Så vi har været tidligt ude. Vi fortsætter med at indkøbe elbiler, selv om målet allerede er nået. Igennem flere år havde vi, gennem et samarbejde med Region Hovedstaden og Energistyrelsen, en fælles indkøbsaftale. Med den i hånden hjalp vi op til 22 andre kommuner, så de mindre kommuner nemt og billigt kunne løfte deres udbudspligt. Over 500 elbiler har vi indkøbt til os selv og andre kommuner de sidste 4 år, og det at købe elbiler er nu hverdag for os.
Hvad er det for biler, I køber?
I hjemmeplejen har vi en blanding af Leaf, Zoe og e-Up!. Hvad vi har købt, har blandt andet afhængt af, hvad der kunne fås på det pågældende tidspunkt. Vores 1. generations Leaf er vi ved at skifte ud nu til andre modeller.
Hvor langt kører jeres biler typisk?
Mange af dem kører ikke specielt langt – maks. 10-15.000 km om året. Vi har nogle administrationsbiler og andre, der kører længere – op til 25-30.000 km om året.
Hvad siger brugerne?
De er overvejende positive! De første elbiler, vi købte, var der problemer med – det var ombyggede benzinbiler. Det var ingen succes. Men dem, vi har nu, kører upåklageligt, og brugerne er glade for dem.
Hvordan er økonomien i det – hvor længe skal for eksempel én af jeres hjemmeplejebiler køre, før den går i nul prismæssigt i forhold til en dieselbil?
Vi får nogle gode priser, når vi køber bilerne. Men fordi mange af bilerne ikke kører ret langt pr. år, går der 3-4 år, før en typisk kommunal elbil er tjent ind.
Så det betyder, at for andre kommuner, hvor bilerne kører længere, typisk på grund af større afstande, vil det vare kortere tid, før udgifterne går i nul i forhold til dieselbiler?
Ja.
Du laver også test af elbiler?
Ja, vi tester nye elbiler, der kommer på markedet, og ser på, om de passer til vores behov. Vi har haft lidt udfordringer med rækkevidden i forhold til at få de sidste 10 procent af vores kørselsbehov dækket af elbiler. Men det ser ud til at kunne lykkes nu med de nye modeller, der kommer på markedet fra KIA og andre.
Så I er næsten i hus med personbilerne. Hvad er det så, I mangler?
Vi skal arbejde mere med, hvordan opladningen af bilerne kan foregå mere intelligent. Vi har en V2G-installation, men vi skal fremadrettet have set mere på balancering, ladeplaner osv. Det ligger dog et stykke ude i horisonten. Vi arbejder særlig på at få konverteret arbejdskøretøjer og maskiner – entreprenørmaskiner, varevogne, lastbiler, skraldebiler og den slags. Vi har startet et strategisk samarbejde op med Oslo Kommune og Stockholms Kommune omkring indkøb af miljørigtige maskiner. Vi taler med producenterne og de store importører og fortæller dem, hvad vi som nordiske kommuner ønsker os af deres produkter. Her er vi sammen inde og prøve at påvirke udviklingen.
Hvornår tror du, at det første konkrete indkøb kommer, hvor det samarbejde har haft betydning?
Det håber vi, vil ske en gang i løbet af 2019.
Så I forventer at komme i mål i 2025, eller hvad?
Kommunen har en udfordring med budgetmidler. Derfor følger vi markedet tæt for at se, hvornår priserne er i et niveau, hvor det er attraktivt for os at købe. Bortset fra personbilsområdet, hvor vi jo er i hus, er det stadigvæk for dyrt at skifte til alternative drivmidler. Maskinerne og de store arbejdskøretøjer koster i dag to til to en halv gange så meget i indkøb, som tilsvarende på diesel. Men priserne følger den samme nedadgående kurve som for personbilerne, bare forskudt, så priserne vil komme ned.
Fra 2020-2021 forventer vi at få en del varebiler og lignende ind. Det er dog lidt nedslående at se, hvor lidt producenterne satser på el-varebiler – de er stadig for dyre, og rækkevidden er for kort. Men der kommer nok til at ske noget dér i begyndelsen af 2020’erne.
Københavns Kommune undersøger uden for vores afdeling p.t. at få elektrificeret skraldebiler. Her er merudgiften til køretøjet ikke så kritisk, fordi udgiften til dette udgør en mindre andel.
Ligeledes konverteres bybusserne hen over det næste årti til elbusser. Det er et område med stort politisk fokus.
Vi håber på, at priserne får et dyk, når der etableres produktion af battericeller i Europa. I 2019 kommer der nye, skrappe emissionskrav for dieselmotorer til maskiner, Stage V. Vi forventer, at det vil være til fordel for el-drivlinjerne, fordi dieselmotorerne med deres efterbehandlingssystemer bliver meget dyrere. Vi søger også nogle EU-midler til elektrificering af varebiler m.m. Og ja, vi forventer at komme i mål, men det er en hård kamp.
Hvis du nu skal give nogle råd til andre kommuner, der arbejder med elektrificering af deres flåde, hvad ville du så sige?
Det kræver et overblik over flåden og over, hvilke elbiler, der er på markedet. Og det kræver opbakning fra det politiske niveau og budgetter, der følger med. På grund af afgifterne er det dyrt at være grønt i Danmark – man støder på mange økonomiske og regulatoriske mure, også fordi man kommer i beslutningssituationer, der ikke er så mange, der har været i før.
Se også TV2s artikel fra 29. september 2018: Kommuner siger nej tak til elbiler
