ID.4 MEGET mere end ‘bare’ en større ID.3

Den nye længeventede SUV fra VW, ID.4, overrasker på alle parametre. Den er agil og lækker at køre i, og kan ovenikøbet justeres i blødhed alt efter hvilken kørsel, du foretrækker – og så er den hurtig, og gør sig på alle måder fortjent til S’et i SUV titlen (Sport Utility Vehicle).

Det er ingen overraskelse, at den er mere rummelig end ID.3, og man sidder naturligt højere, hvilket giver bedre udsyn. Den fås med en 12” skærm som opgradering fra den standard 10” som ID.3 kom med.

Interiør og eksteriør ligner meget ID.3, da de tydeligt taler samme designsprog – pånær, at designet fungerer langt bedre som SUV end som hatchback.

Vi er vilde med den! Og ser frem til hvad VW har til os i fremtiden på ID linjen.