Det er nogle gange sundt at vende det hele lidt på hovedet, for at få et bedre perspektiv på tingene. Det er præcist hvad svenske Tibor Blomhälls gjorde da han, med et glimt i øjet, skrev denne artikel til Svenske Tesla-klubben. Den tager helt naturligt udgangspunkt i kun Tesla, men vi synes den var så sjov og præcis at vi spurgte Tibor Blomhäll om lov til at oversætte den og bruge den her. Artiklen er oversat af Hans Steffensen fra FDEL.Af Tibor Blomhäll
Kun via forhandlere
Vi fandt en demobil hos en bilforhandler. Bilfabrikanterne sælger ikke bilerne selv. Man kan kun købe dem via forhandlere. Sælgeren var meget ivrig og syntes vi skulle ”slå til” med det samme. Måske er modtagelsen bedre hos andre forhandlere.
Kompliceret og servicekrævende
Vi satte os i bilen og trykkede på START. Bilens benzinmotor hostede i gang. Man kunne høre motoren støje, og hele karosseriet vibrerede som om noget var i gået i stykker, men sælgeren forsikrede, at alt var i orden. Bilen har ganske vist en elmotor og et mikroskopisk lille batteri, men denne motor anvendes kun til at starte benzinmotoren – elmotoren driver ikke hjulene. Benzinmotoren anvender desuden en tank fyldt med benzin, en fossil væske, der driver bilen frem ved at små dråber antændes og eksploderer inde i motoren. Det er tydeligvis disse små eksplosioner man hører og mærker når motoren er i gang.
Benzinmotoren består af hundredevis af bevægelige dele, som skal have en tolerance på en brøkdel af en millimeter for at kunne fungere. Vi begynder at forstå, hvorfor det er en forhandler med værksted som sælger bilerne.
Husk at skifte gear
Vi satte bilen i gear og kørte afsted med et ryk. Rykket kom ikke fra nogen ekstrem acceleration, men benzinmotorer kan tydeligvis ikke køres så jævnt som en elmotor. Accelerationen udeblev næsten helt, da vi ikke kunne få bilen til at køre hurtigere end 40 km i timen! Ved denne hastighed hylede benzinmotoren øredøvende, og hele bilen rystede voldsomt. Overbevist om at noget var gået i stykker, stoppede vi bilen.
Sælgeren forklarede, at med benzinmotorer skal man ”skifte gear” med jævne mellemrum. Mellem motoren og hjulene sidder ikke en fast udveksling, men en variabel. Motoren kan kun give kraft i et begrænset omdrejningsområde, og der skal derfor skiftes mellem forskellige udvekslinger for at kunne fortsætte med at accelerere. Der er 5 forskellige gear, vi kan vælge med øget hastighed som resultat. Det er – som vi erfarede – desuden meget vigtig at der til hver hastighed vælges det rigtige gear. Ellers vil motoren enten gå i stå eller skades alvorligt!
Efter en del træning kan man dog lære at vælge korrekt gear på det rette tidspunkt – der findes dog automatgear, som kan skifte selv. I bilen med manuelt gear skulle vi hele tiden tænke på at skåne motoren for at undgå skader. Meget stressende.
Motoren kører og støjer hele tiden
Vi spurgte om den konstante motorlyd – som ærlig talt forstyrrede oplevelsen ved at lytte til radio – kan slås fra. Men det kan den ikke. Meget generende.
Efter at have fået bilen op i fart med flere gearskift, nærmede vi os et trafiklys. At slippe speederen gav ingen nævneværdig bremsevirkning, vi måtte anvende bremsepedalen meget for at sætte farten ned. Til stor forundring hørte vi, at bremserne er helt mekaniske! Det eneste de genererer, er varme i bremseskiverne – opbremsning giver ingen gendannelse af benzin til tanken! Det lyder som et enormt spild, men det skulle blive endnu værre.
Da vi stoppede forsatte motoren med at ryste og støje – selvom bilen stod stille! Motoren fortsatte med at forbrænde benzin uden at bevæge bilen fremad. Kan det virkelig passe? Jo, forklarede sælgeren, det er sådan med benzinbiler, at motoren altid er i gang og forbrænder benzin – selv når bilen står stille. Visse modeller slukker dog for motoren ved rødt lys, forklarede han – det lyder unægtelig mere rimelig.
Efter nogen tid kom vi frem til en benzintank hvor vi skulle ”oplade” bilen. Bilen viste, at den stadig havde en halv tankfuld tilbage, men vi ville gerne prøve den super hurtige ”opladning” af benzinbiler.
”Oplades” med farlig væske
Vi kørte ind til tanken og åbnede benzindækslet. Påfyldningsslangen minder meget om et kraftig ladekabel, men det er ikke elektroner, der kommer ud, men benzin. Benzin er en meget sundhedsskadelig, ildelugtende og brandfarlig væske, som fremstilles af planter og dyr, der uddøde for millioner af år siden. Mange lande må importere benzinen.
Flere af landene, der eksporterer olie og benzin, er desværre politisk meget ustabile. Benzinen pumpes til en tank i bilen, som så kører rundt med ca. 50 liter af den farlige væske.
Lynhurtig ”opladning” men dyrt
Vi sluttede mundstykket til bilen, men ingenting skete. Sælgeren forklarede, at vi måtte betale for at kunne tanke! Omtrent som de ekstremt dyre hurtigladere, som nogle elselskaber har sat op. Efter at vi havde indsat kreditkortet i læseren, kunne vi starte optankningen. Det foregik ekstremt hurtigt! På bare to minutter var tanken fyldt op! Der var to tællere ved pumpen: én, som viste os, hvor mange liter vi havde tanket, og én, der viste, hvor meget det havde kostet os. Beløbstælleren kørte så hurtig, at vi knap kunne følge med! Ganske vist fyldte vi tanken på to minutter, men det kostede os utrolige 300 kroner! En fuld tank ville have kostet os – hele 600 kroner! Vi ærgrede os over, at vi tydeligvis havde valgt en af de dyreste benzintanke, og spurgte sælgeren hvilke andre alternativer der fandtes? Hvor meget koster det at tanke hjemme, og hvilke gratis tankstationer findes der?
Sælgeren kiggede forundret på os og forklarede, at det ikke er muligt at tanke en benzinbil hjemme, og at der ikke findes nogen gratis tankstationer. Vi forsøgte at forklare vort spørgsmål, da han måtte have misforstået os, men han hævdede, at sådan er det. I stedet skal man flere gange om måneden køre til disse tankstationer for at ”oplade” sin benzinbil til ågerpriser – der findes ingen alternativer! Vi syntes, det var meget mærkeligt, at ingen af de fabrikker, der fremstiller benzinbiler, har etableret sine egne gratis tankstationer?
”Omkostningsangst”
Der findes heller ingen tankstationer, hvor man kan tanke langsommere til billigere pris. Vi begyndte at regne på benzinpris og benzinforbrug og kom frem til den chokerende konklusion, at benzinbilen koster ufattelige næsten 1.00 krone pr. kilometer! Ganske vist kan elbiler også komme op på dette beløb, hvis de hurtiglades på de dyreste ladestationer – men for benzinbiler findes der ingen billigere alternativer! Mens man hjemme bekvemt lader elbilen hver nat for ca. 30 øre pr. kilometer, må benzinbilen køre omveje flere gange om måneden for at tanke til disse ågerpriser – uden undtagelse! Den månedlige udgift for en benzinbil – bare i benzinudgifter – kan let overstige 1000 kroner! Vi begynder at forstå, hvorfor de er så billige i indkøb – driften er jo i stedet ekstremt dyr.
Vi begyndte også at forstå, hvorfor der må findes så mange benzinstationer overalt; alle benzinbillister er jo tvungne til at køre til dem for at tanke. Tænk om du kun kunne oplade din elbil hos elselskabernes dyreste hurtigladere – og ingen andre steder!
Med dette i baghovedet havnede vi i en bilkø og blev forskrækket over, at benzinmotoren fortsatte med at brænde disse dyre benzindråber, selv når bilen stod stille, eller bevægede sig yderst lidt. Med benzinbiler er det let at få ”omkostningsangst” – følelsen af, at bilen bogstaveligt brænder ens penge op! Ingen billig hjemmeladning og ingen genvinding af benzin til tanken, når man bremser. Det lyder som økonomisk vanvid – især, når man tænker på, at benzin mange steder må importeres fra udlandet.
Vi kørte tilbage til sælgerens lokaler, trak håndbremsen og steg ud af bilen. Benzinmotoren fortsatte med at køre! Man skal åbenbart manuelt slukke for motorens forbrænding af den dyre væske. Men vi ville gerne se benzinmotoren, så sælgeren åbnede motorhjelmen. Hele det forreste parti af bilen var fuldkommen fyldt med slanger, koblinger og væskebeholdere. Midt i alt stod en enorm stor og vibrerende metalklump, som udgjorde motorens hjerte. Der var ikke plads til noget bagagerum forrest i bilen! Til trods for den enorme størrelse, megen støj og vibrationer, yder motoren kun omkring 100 hestekræfter. Motoren var desuden brandvarm, vi brændte os på den, da vi rørte den. Meget varm, selvom det var en sommervarm dag, hvor motoren ikke behøvede at levere varme til kabinen.
Hvad med sikkerhed og miljø?
Vi blev urolige over, hvad der ville ske, hvis man kom ud for en kollision med benzinbilen? Motorblokken, som fyldte det meste af motorrummet, sad jo midt i kollisionszonen! Hvor ville den bevæge sig hen, hvis vi kom ud for et sammenstød – ville den ramme vort knæ? Sælgeren forsikrede os om, at motoren i så fald blev trykket ned under bilen, men vi kunne ikke frigøre os fra indtrykket af, at motorblokken var vældig meget i vejen i den forreste del af bilen – sikkerhedsbjælkerne var bygget rundt om den, hvilket jo helt sikkert forringer deres funktion. Kan man undgå den ca. 100 kilo tunge metalklump længst fremme, er det meget lettere at bygge kollisionssikre biler. Desuden har vi på internettet set hundredevis af billeder og film af brændende benzinbiler. Der går ofte hul på benzintanken ved en ulykke, så den brandfarlige væske løber ud og bliver antændt!
Fra motoren går der under bilen et udstødningssystem – en slags skorsten til motorens forbrændingsgasser. Når man forbrænder benzin, dannes der sundhedsskadelige stoffer. Bilens katalysator fjerner de farligste gasser, men det som slippes ud i fri luft bag bilen, er fortsat skadeligt at indånde – og lugter meget dårligt! Og benzinbilerne tillades tilmed at slippe disse farlige gasser ud midt inde i vore byer? Forveksl ikke benzinbilers udstødningsrør med en brændselscelle bils udstødning – brintdrevne biler slipper kun vanddamp ud. Benzinbilers udslip er ikke er kun sundhedsfarlige gasser, men også CO2, som bidrager til farlig global opvarmning!
Vi takkede sælgeren for prøvekørslen, rystede på hovedet og leverede tændingsnøglen tilbage (ja, sådan hedder den). Han indså nok, at der ikke ville blive nogen handel, så bortset fra et tamt forsøg prøvede han ikke mere at sælge os bilen.
På vej hjem i vor elbil så vi med helt andre øjne på vore stakkels medtrafikanter, som fortsat må holde deres benzinbiler ud. Men snart får de forhåbentlig også mulighed for at skifte biltype!
Drivlinien i en benzin / dieselbil er meget kompliceret og består af rigtig mange servicekrævende komponenter.
