Byudviklingsselskabet NærHeden P/S har forberedt den nye bydel i Høje-Taastrup Kommune til elbilerne. Fremtidens forstad ligger tæt på natur, Hedehusene Station, sportsfaciliteter, indkøbsmuligheder og nu altså også opladningsmuligheder til elbiler. Elbilforeningen har talt med direktøren for selskabet, Ole Møller.
NærHedens organisatoriske konstruktion
P/S NærHeden er et byudviklingsselskab stiftet og ejet af henholdsvis Høje-Taastrup Kommune og Realdania By og Byg A/S. Det er et kommercielt selskab, der har fået stillet startkapital til rådighed, som skal være betalt tilbage, når området står færdigt. Selskabets opgave kan sidestilles med kommuner med bydelsudviklingsprojekter.
– Realdania By og Byg medvirker for at inspirere andre, primært andre kommuner, til at bygge på en mere bæredygtig og moderne måde. Høje-Taastrup Kommune er gået ind i det, fordi de gerne vil have nogle nye borgere, fortæller direktør Ole Møller.
Gode forhold for elbiler skal fremtidssikre bydelen
– I loven er der ikke krav om, at man skal stille ladestandere op, fortsætter Ole Møller. – Loven siger bare, at man skal forberede til det. I bydelen Nærheden har vi dog valgt en ret vidtgående infrastruktur med mange ladepladser: Der er afsat én parkeringsplads per boligenhed. Alle parkeringspladser er til fælles brug på nær de få, der ligger i tilknytning til rækkehusene. Og det er altså foreløbigt 100 af parkeringspladserne, der vil blive lademulighed på, hvoraf 57 står klar allerede.
– Lige nu bor der 5-600 mennesker i den nye bydel, hvoraf to har elbil. Inden året er gået, bor her nok 1.000 beboere, gætter Ole Møller. – Der kommer altså hele tiden nye til, og nogle af dem vil ganske givet allerede have en elbil eller anskaffe sig en elbil i løbet af den tid, de bor her.
– Det ville nemt kunne have udviklet sig til en diskussion om, hvad der skulle komme først – ladestanderne eller elbilerne. For at undgå det, besluttede vi bare at opsætte lademuligheder fra start. Vi ville være front runners, bevidste om at det kan være lige de unique selling points, der skal til for at kunne tiltrække relevante nye indbyggere.
Hvilken lademulighed skal du vælge? Læs vejledninger – For private: Hvordan oplader man en elbil og hvad koster det?, Vejledning til boligorganisationer vedrørende opladning til elbiler og Fremme af elbiler, en vejledning til kommuner
“For at undgå diskussionen om hvad, der skulle komme først – elbiler eller ladestandere, besluttede vi bare at opsætte lademuligheder fra start.”
Fra kommercielt selskab til beboerdemokrati
Vejen til beslutningen om de mange ladestandere er ikke gået gennem et beboerdemokrati, som det ville skulle i en traditionel boligorganisation. Ole Møller forklarer: – Vi, NærHeden P/S, er her jo kun i en periode. På et tidspunkt vil byggeretten være solgt til de selskaber, der vil bygge boliger og butikker og til kommunen, der vil bygge skoler mm. Vi står for byggemodningen, parkeringshusene og laver vejene færdige. Derefter lukker vi selskabet. Tilbage står den nye bydel Nærheden.
– Vi stiller dog krav til, at de storparceller, der er blevet solgt og bebygget, skal have en helt klassisk grundejerforening, fortæller han. – Den skal stå for vedligehold på parcellen. Derudover er der paraplyorganisationen, Bydelsforeningen Nærheden, som kommer til at stå for vedligehold af de store fælles grønne parkanlæg, kvarterhusene og parkeringshusene.
– Hvis man engang i fremtiden beslutter at øge udbuddet af ladestandere i parkeringshusene, så er det Bydelsforeningen, der på demokratisk grundlag skal tage stilling til, om man vil det, hvordan man udformer udbuddet, og hvordan det skal administreres efterfølgende.
Rækker 100 ladepladser?
Etableringen af 100 ladepladser i bydelen kan lyde af meget, men hvis man tænker på, at en tredjedel af bilparken om 10 år sandsynligvis vil være elektrisk, så er det ikke særligt mange. Og slet ikke i lyset af, at der kommer til at bo 7-8.000 indbyggere, når den er fuldt udbygget.
– Ja det er jo ingenting på den lange bane, erkender Ole Møller. – Som det er lige nu, befinder alle ladere sig på de øverste, fritliggende planer af to af parkeringshusene. Men i begge parkeringshuse er der lagt trækrør ind, så man kan forsyne resten af parkeringshuset med ladestandere, når det bliver nødvendigt.
Afstanden fra hjem til ladestander ved vi fra Elbilforeningens årlige medlemsundersøgelse betyder noget, hvis folk skal benytte sig af offentlige ladefaciliteter. En kommune som Frederiksberg har som ambition, at der i 2030 ikke må være mere end 250 meter til en lader fra al etagebyggeri (delmål: 500 meter i 2023). Hvordan har I indtænkt afstanden i planlægningen af ladepladserne?
– Alle parkeringspladser i bydelen er tænkt som tilgængelige for alle, siger Ole Møller. En bygherre kan ikke reservere nogle til andre formål. Gåafstand fra parkeringspladserne i parkeringshusene til nærmeste bebyggelse er normeret til 80 meter, selvom det måske bliver lidt længere visse steder. Hvis man har behov for opladning og bor i en anden bebyggelse længere væk, så vil man opleve en længere distance i en periode. I tilknytning til de endnu ikke bebyggede storparceller vil der nemlig også blive opført parkeringshuse. Det vil være naturligt at indtænke opladning her også, men det skal besluttes i Bydelsforeningen. I de nærmeste år, hvor NærHeden P/S stadig har afgørende indflydelse, vil vi dog arbejde for et passende antal lademuligheder i de næste parkeringshuse.
49% af Elbilforeningens husstande har to biler. I har, som du tidligere nævnte, afsat én parkeringsplads pr boligenhed. Hvordan hænger det sammen?
– Ja, det vil vise sig om det hænger sammen, siger Ole Møller og ler. – Det er et klassisk dilemma i byudvikling: Parkeringspladser fylder, og de er dyre. Alle parter vil gerne undgå dem for at holde prisen nede og for at holde friarealerne åbne til ophold. Nærheden ligger lige op ad Hedehusene Station, så mange forventes at benytte toget, da det kun tager 19 minutter at nå Københavns Hovedbanegård. Og så har vi sat nogle delebiler op for fleksibilitetens skyld. På den anden side så erkender vi også, at danskerne elsker deres biler, og de køber flere og flere af dem. Vi har været idealistiske i troen på, at beboerne i Nærheden har behov for kun én bil pr husstand i gennemsnit.
– Vi vil løbende følge parkeringsbehovet i relation til parkeringskapaciteten. Men der er jo også det andet fremtidsscenarie; at bilerne kan køre selv. At biler ikke er noget, man ejer og skal parkere. Vi må se, hvad fremtiden bringer.
Udbydere og tilbud
NærHeden P/S inviterede de nuværende fem ladeoperatører på markedet til at byde ind på opgaven. Følgende ønsker blev prioriteret:
- Enkel administration for NærHeden P/S og senere bydelsforeningen samt tydelighed omkring ejerskab og drift.
- Brugerinterface og grej skulle være brugervenligt.
- kWh-prisen skulle være vedvarende rimelig for alle beboere både med og uden abonnement. NærHeden P/S og bydelsforeningen ønskede ikke at være mellemmand i handelen med strøm.
- Der skulle være mulighed for lastbalancering mellem ladeboksene, for at spare på amperene samtidig med at ladekapaciteten skulle være tilstrækkelig.
– Vi synes ikke, at tilbuddene var lette at sammenligne, men efter en grundig evaluering af tilbuddene landede vi på den løsning, der samlet set bedst opfyldte kriterierne, afslutter direktøren.
Foto: Copyright NærHeden P/S. På billedet ses fra venstre direktør Ole Møller og projektleder og chefkonsulent Maya Arffmann