Verdens grønneste trykkeri hedder KLS Pureprint og ligger i Hvidovre. Virksomheden er CO2-neutral, producerer tryksager og emballage, der er 100 procent bionedbrydelige og giftfri, og har selvfølgelig kun elbiler i deres flåde. Kasper Larsen, medejer, kommerciel direktør og 4. generation i familiefirmaet, fortæller her historien om, hvordan virksomheden er kommet så langt, og hvad det har givet af fordele og udfordringer undervejs.
Hvis du kun interesserer dig for elbiler, kan du nøjes med at læse de første afsnit. Men hvis du vil lære noget om, hvordan man som firma kan overleve i en stærkt presset branche ved at gøre bæredygtighed til en integreret del af strategien og produktet, så skal du læse hele interviewet. God fornøjelse, det er lærerigt, inspirerende og bekræftende.
Kasper Larsen, kommerciel direktør, KLS Pureprint
Hvornår fik I jeres første elbil?
Vores elbileventyr startede tilbage i 2010. Men allerede i 2007 vedtog vi på en strategiweekend, at vi ville være Skandinaviens grønneste trykkeri. Til at starte med anede vi intet om, hvad det indebar, så vi spurgte vores marketingbureau, om ikke de ville hjælpe os med at lave en kampagne, der handlede om at blive CO2-neutrale og blive Skandinaviens grønneste trykkeri.
De satte os til at læse en kommenteret version af af FNs klimarapport – en bamse på 400 sider. Den fik jeg tygget mig igennem i løbet af nogle måneder, og der kunne jeg jo se, at transporten var en af de store klimasyndere. Så vi besluttede dengang i 2007, at vi inden 2010 ville skifte alle vores biler ud til elbiler.
Det viste sig at være lige vel abitiøst, men i 2010 lykkedes det os at få en MODEC el-lastbil og en ombygget Fiat QUBO-personbil. Så hele flåden blev ikke udskiftet på én gang, men vi fik da taget hul på det. Og vi var den første virksomhed i Danmark, der havde en el-lastbil!
Ved lanceringen havde vi besøg af Lykke Friis, der var klima- og energiminister, og det lykkedes mig at køre en fire minutters tur med hende i el-lastbilen. QUBO’en fik vores administrerende direktør som firmabil.
De to biler viste der sig at være ret mange problemer med, men vi fik da gjort os nogle erfaringer.
Lanceringen af ellastbilen i 2010. Bagest: Lykke Friis, klima- og energiminister. Forrest fra venstre: Kommerciel direktør Kasper Larsen, administrerende direktør Knud Erik Larsen, salgsdirektør Jan Nielsen.
Omkring 2012 fik vi to Fluence på Better Place-ordningen, nogle af de første, der kom til landet. Dem fik jeg og vores salgsdirektør. Hurtigt efter købte vi så to mere, bl.a. fordi vores direktør syntes, at de kørte noget bedre end QUBO’en.
Så gik der jo desværre ikke så lang tid, før Better Place gik konkurs. Men vi beholdt Fluence’rne, og jeg kører stadig i min som firmabil. Jeg har kørt 156.000 kilometer i den, og den har lige fået nyt batteri, så den kommer til at køre langt endnu!
Hvilke biler har I i dag?
Vi har tre Renault Fluence, en Nissan LEAF, en Renault Zoe og en BMW i3. Det er allesammen firmabiler. Vi har ikke længere transportopgaver in-house, så lastbiler osv. har vi ikke nogle af længere.
Helt tilbage i 2012 vedtog vi, at vi ikke skulle købe flere fossilbiler. Så når vi ansætter sælgere, er det med elbiler som firmabil. Der har været en enkelt ansøger til et salgsjob, der faldt fra, da han hørte, at han skulle køre i elbil, men ellers er det gået meget godt. Efter lidt tilvænning får folk det til at fungere. Og det bliver nemmere og nemmere, efterhånden som bilerne bliver bedre og der kommer flere ladestationer.
Vi har sparet ca. 21 procent i samlede omkostninger, hver gang vi har skiftet en fossilbil ud med en elbil, og her har vi også medregnet, at vi ind imellem må leje en dieselbil til lange ture. Så for os har det været en god investering at skifte til el. De er jo så driftsikre – vi plejer at joke med, at det er en hovedreparation, når vi skal have skiftet viskerblade!
Firmabiler hos KLS Pureprint: Fire Renault Fluence plus det løse
Har nogle af jeres medarbejdere elbiler privat?
Ikke endnu. Der er en del, der cykler, og det er jo endnu bedre. Vi har sagt, at der skal være lademuligheder til alle de medarbejdere og gæster, der behøver det.
Har I arbejdet parallelt på andre områder med at blive CO2-neutrale?
Ja, energireduktion er jo et oplagt sted at starte, og det gjorde vi også. Vi fik lavet et energiregnskab og fik indført reduktioner der, hvor vi kunne. I 2007 satte vi os et mål om at reducere energiforbruget pr. produceret enhed med 20 procent inden 2010, og vi nåede 16-17 procent, hvilket vi var ret godt tilfredse med.
I 2013 havde vi reduceret energiforbruget pr. enhed med 28 procent, og vi sparede samtidig omkring 70 procent både på vand og fjernvarme, så der var rigtig god økonomi i det. I gennemsnit havde vi under 2 års tilbagebetalingstid på de projekter.
Vi søgte også om tilladelse til at sætte en vindmølle op, men det fik vi ikke, så vi købte os ind i Hvidovre Vindmøllelaug, der i 2009 overtog den ene af de tre møller ved Avedøre Holme.
Omkring 2012 lagde vi et hvidt tag på bygningen. Det reflekterer solens stråler lige så godt som et isbjerg, så det virker direkte til at modvirke den globale opvarmning. Samtidig sparer vi energi til køling af vores lokaler.
Hvor langt er I nået nu m.h.t. at blive klimaneutrale?
Det har vi egentlig været siden 2009, da vi tog beslutningen om at blive klimaneutrale. Hvert år laver vi et klimaregnskab, og den restudledning, vi har, kompenserer vi ved opkøb af godkendte CER-kvoter, der typisk går til at bygge vindmøller i den tredie verden.
Vi arbejder så løbende med at gøre den del, vi må neutralisere via kvoter, mindre. Og når vi regner på investeringer og andre tiltag, regner vi også på CO2-belastningen, så vi får et reelt billede af omkostningerne ved at lave en forbedring – både de økonomiske og de klimamæssige.
I har også gennemført andre tiltag til at gøre jeres virksomhed og produkter mere bæredygtige?
Ja, i 2013 begyndte vi at udvikle vores produkt med den ambition, at vores tryksager skulle være biologisk nedbrydelige. Det blev til et større projekt, hvor vi kortlagde alle indholdsstofferne i papir, trykfarver, lim osv. I 2015 var vi så langt, at vi kunne lancere Pureprint, der er et cradle-to-cradle-certificeret produkt helt uden skadelige kemikalier og tungmetaller.
Cradle-to-cradle er den ultimativt højeste miljøcertificering, der findes. Vi blev det andet trykkeri i verden, der opnåede at blive cradle-to-cradle-certificeret, og i dag er vi tre trykkerier på verdensplan, der er certificerede.
Det interessante er, at vi samarbejder med de to andre trykkerier om at udvikle nye materialer. Vi deles om udviklingsomkostningerne, og alle tre trykkerier kan bruge materialerne. Vi er i dialog med trykkerier i hele Europa om at blive medlemmer i det strategiske samarbejde.
Er I så ved vejs ende nu, eller hvor er jeres næste fronter?
Jeg håber aldrig, at der er nogen, der kan sige ja til det!
Vi bliver hele tiden klogere, og vi kan hele tiden gøre mere. I dag er vores klima- og bæredygtighedsstrategi og vores forretningsstrategi smeltet helt sammen, de kan slet ikke skilles ad. Når vi bliver involveret i projekter sammen med kunder, er det bæredygtighed, det handler om. Når vi for eksempel udvikler bæredygtig emballage sammen med en kunde, kan kunden brande sig på, at emballagen er bionedbrydelig eller klimaneutral, og vi kan levere dokumentationen for det.
Lige nu er det plastikdagsordenen, der er i fokus hos mange af vores kunder. Her arbejder vi med at udvikle alternativer til plastikemballage, som er kompostérbare i forhold til EU-normerne – så du for eksempel kan smide grønsagsemballagen i kompostbeholderen sammen med kartoffelskrællerne og recirkulere det hele.
Trykkeribranchen er vel en presset branche som følge af digitaliseringen?
Ja, vi er i en branche, der er halveret i løbet af de seneste seks-syv år. I 2007 var der over 2000 trykkerier i Danmark, i dag er vi omkring 80. Det går kun én vej.
KLS Pureprint har en lille organisk vækst. Og var vi ikke slået ind på den bæredygtighedsvej for godt 10 år siden, ville vi slet ikke være der i dag. Når andre firmaer siger, at de ikke har råd til bæredygtighed, siger vi, at vi ikke har råd til at lade være. I det sekund, vi ikke er længst fremme, er vi færdige. Vores vision er nu skærpet til, at vi vil være verdens grønneste trykkeri – det vil sige, at hvis der er nogen, der gør det bedre, har vi ikke gjort det godt nok.
Hvis du nu skulle give nogle gode råd til virksomheder, der gerne vil være CO2-neutrale eller få deres produkter cradle-to-cradle-certificeret, hvad ville du så sige til dem?
De skal tænke bæredygtighed helt ind i strategien, og de skal tænke ambitiøst.
Man skal omfavne det, der er svært. Jo sværere, des bedre, for så er det også svært for konkurrenterne. Er det vældig svært at finde ud af, hvilke skadelige kemikalier, der er i materialerne, så find ud af det! Pres på over for leverandørerne, og hvis ikke de kan spille med, så find nogle, der kan.
Og lad være med at være bange for at tage beslutninger. Forstå, at den grønne dagsorden eksploderer i øjeblikket, så lad være at vente for længe, så risikerer du, at det er konkurrenten, der sætter sig på den dagsorden, mens du selv går og hygger dig – og så er du bagud.
Der er mange i dansk erhvervsliv, som siger, at de har en grøn dagsorden, men der er ikke ret mange, der ser og forfølger potentialet fuldt ud. Virksomheder og politikere ser bæredygtighed som et fordyrende element, ikke som en forretningsmulighed. Der er meget få, der forstår potentialet i cirkulær økonomi, men det udgør en enorm vækstmulighed for Danmark, og vi skal kunne se og gribe de muligheder, før det er for sent.