Afslutning på testimonial-lodtrækningen

I begyndelsen af august udlovede vi tre polo-shirts med foreningens logo i en lodtrækning om medlemmernes bud på et godt testimonial. Det skete i forbindelse med at foreningen lancerede den nye hjemmeside. Konkurrencen udløb d. 21. august. Her er de indløbne testimonials.

 

“Med el under hjelmen bliver man glad i låget og får et stort smil på læben. ALDRIG mere fossil bil.”

Kim Skødt

“Elbiler er mere miljøvenlige end traditionelle biler og mere holdbare på grund af færre bevægelige dele. Elbilen er fremtiden og så er de bare lynhurtige i optrækket og kanonsjove at køre i!”

Maria Perry Garbow

“Af alle de biler jeg har haft siden 1983 er elbilen den sjoveste, mest komfortable og mest økonomiske. What’s not to like?”

Carsten Skov

“Vi startede med en E-Golf i 2015, men da ingen derefter ville køre i TSI Golfen blev det hurtigt til 2 stk. E-Golf i stedet for.

Siden da er den ene skiftet ud med en Tesla, for en gang elbil, altid elbil, da køreglæden er langt større bla. på grund af støjniveauet, accelerationen, nyeste udstyr, og drifstudgifterne.

Der er ingen tvivl om at elbilen er kommet for at afløse fossil bilerne.”

Jens Ottosen

“Før var bilen en evig kilde til dårlig klimasamvittighed, og køreglæde var et ord, reklamebranchen havde fundet på. Nu er hver eneste tur i elbilen en fornøjelse, og klimaet spares for omkring et ton CO2 hvert år.”

Anna Hilden

“Elbil fordi den kan blive CO2 neutral og fjerner partikler fra gaden, og fordi en benzin eller diesel bil aldrig vil kunne opnå det. Sidegevinsten er en eliminering af afhængigheden af ustabile olieproducerende lande, høj komfort og lave driftsomkostninger.”

Jens Bruun Skifter

“Som med vinden at svæve

er det som med elbilen at køre

udover dækkenes snurren

er vindmøllens vinger det eneste man kan høre

 

Den lydløse komfort i kabinen

og motorens seje moment jeg hylder

Man hurtigt bliver afhængig

når vinden og solen lithium-batterierne fylder”

Steffen Wither Sørensen

“For miljøet, for menneskeligheden og for pengepungen.”

Johnny Larsen

‘At køre elbil er trygt, miljøvenligt, morsomt og billigt. Bilen støjer ikke, teknologien er fremtidsrettet, og nye elbiler har god rækkevidde, derfor har vi to. Og i Danmark er det let at få elbiler ladet op!”

Trond S. simonsen

“For miljøet, personligt eksempel i forhold til klimaproblematikken, køreglæde og aldrig mere benzinstation – men opladning hjemme.”

Jørgen Lerche Nielsen

“Det er fantastisk, at garagen aldrig stinker af diesel / benzin med en elbil – og langt bedre luft for de små poder at indånde.”

Peter Stæhr

Lodtrækningen blandt medlemmerne faldt ud til fordel for Carsten Skov, Johnny Larsen og Peter Stæhr. Vinderne modtager en Polo-shirt med posten.