Allego – Nyt international lynladenetværk kommer til Danmark

Det er første gang siden bilproducenternes ladenetværk IONITY, at en international ladeoperatør etablerer sig i Danmark. Elbilforeningen glæder sig!

D. 30. september indvier borgmester i Slagelse John Dyrby Paulsen ved en åbningsfest hollandske Allegos første tre lynladestationer her i landet.

– Det er en fornøjelse, når endnu en international ladeoperatør synes at Danmark er et godt sted at sætte opladning til elbiler op, siger formand for Elbilforeningen Christian Nolsøe Nielsen: Flere leverandører af strøm giver forbrugerne flere ladelokationer og forhåbentlig bedre priser. – Sammen med de flotte salgstal for elbiler i august er det gode tegn på, at udviklingen går i den rigtige retning. 

Fakta om stationerne

Hvor

Find adresserne på de tre nye stationer i Danmark på allego.eu. Her kan du også se de øvrige stationer i Tyskland, Frankrig, Belgien og Holland. 

Priser

Opstartsgebyr 2,5 kr

50 kW hurtiglader CHAdeMO og CCS 3,25 pr kWh

300 kW lynlader CCS 4,5 kr pr kWh

Betalingsmuligheder

Betalingskort

Smoov app

Ladekort og -brikker fra Allegos roamingpartnere.