Vi er en familie på fire – mor, far og to piger på 12 og 16 år, som i slutningen af 2017 købte vores første elbil, Hyundai Ioniq. Alle familiemedlemmer blev hurtigt meget glade for elbilen, og vi besluttede os for at køre på 14 dages sommerferie til Østrig i den. Vi kiggede lidt på nogle kort over ladestandere i Tyskland og Østrig, og vi blev hurtigt enige om, at det sagtens kunne lade sig gøre.

Gratis strøm og bedste parkering, mens vi vandrer i bjergene ved Kaiser-Franz-Josefs-Höhe, Østrig

Vi har aldrig kørt særligt mange kilometer per dag på vores ferier, så vi planlagde blot vores sædvanlige 450-600 km på de “lange” køreture. Som en del af forberedelserne bookede vi næsten alle hoteller hjemmefra. Da specielt den yngste datter har et stort ønske om swimmingpool på hotellerne, blev ladestander på hotellet kun prioriteret sekundært, så vi havde faktisk kun undtagelsesvist opladning på hotellerne. Man vil selvfølgelig kunne have færre ladestop, hvis man starter med fuldt batteri hver dag – men vi har egentlig ikke noget imod de små pauser.

Ladekort, apps med mere
Der er to udfordringer i udlandet, når bilen ikke er Tesla – men begge kan klares med lidt forberedelse:
1) At finde ladestanderne
2) At betale for strømmen, så man kan lade. Man kan ikke regne med at kunne betale direkte med kreditkort ved standeren.

Efter research på nettet bestilte vi de følgende ladekort, som alle blev tilsendt gratis:
Newmotion, Plugsurfing, Connect, EinfachStromLaden, Vattenfall (InCharge) og Lebensland Kärnten.

Det sidste er et lokalt østrigsk ladekort for delstaten Kärnten, og det skaffede os en masse opladning på gode steder (turiststeder og bymidter). Derudover brugte vi i sidste ende kun NewMotion kortet og PlugSurfing (sidstnævnte er et gratis ladested, hvor man nok kunne have brugt et vilkårligt kort).

Apps – ikke alle er nødvendige

Vi installerede apps fra:
NewMotion, Plugsurfing, Smatrics, Connect, eCharge, EinfachStromLaden og Vattenfall (InCharge).
Efter hjemkomst kan vi berette, at det kun var NewMotion app’en, der rent faktisk blev brugt. Derudover er PlugSurfing også ret udbredt.

Vi installerede også ChargeMap app’en, som viser information om ladestandere på tværs af selskaber. I forvejen havde vi PlugShare installeret, men vi fandt hurtigt ud af, at ChargeMap var mere dækkende for Tyskland og Østrig. Vi endte dog med at bruge websitet www.goingelectric.de som vores primære informationskilde. På denne side kan man søge efter ladestandere og læse logs over andre brugeres oplevelser.

Til kørsel i bjerge er det en god ide at tjekke højdekurver på forhånd for at vide, om der er brug for ekstra buffer til opstigning. Der er for eksempel højdekurver på www.goingelectric.de > Stromtankstellen > Elektroauto Routenplanner.

Vi købte det tyske elbilsmærke for 11 euro (kontant) hos KFZ Zulassung, Flensburg. Man skal medbringe registreringsattest og et CoC dokument (fås af bilforhandleren). I Tyskland skal elbiler blot have det blå elbilsmærke i forruden og ikke det grønne miljømærke.

Planlægning
Som urutinerede elbilister var vi ret forsigtige i planlægningen. Når vi planlagde vores ture, planlagde vi relativt korte strækninger mellem opladning og en buffer på batteriet, så der altid var rækkevidde til at køre til en alternativ lader (plan B) og helst også en plan C. I planlægningen var plan A altid en hurtiglader (minimum 50 kW) på en rasteplads eller lige ved motorvejen (Autohof eller lignende). Plan B kunne være en omvej på højst 5-10 km og en opladningseffekt på 20-50 kW. Plan C bestod i hurtigt at tjekke, at det var muligt at finde et eller andet alternativ i nærheden (f.eks. langsom type2 opladning), hvis der skulle ske det usandsynlige, at både plan A og B gik i vasken.

På vores tur havde vi 21 hurtigladninger. Af disse måtte vi tre gange aktivere plan B og aldrig plan C, så vi var rigeligt forsigtige! Man kan også sagtens køre længere strækninger end vi gjorde – men vi kan faktisk godt lide hyppige pauser. Både børn og voksne syntes, at det var afslappende og hyggeligt!

Pris
Der er en del gratis ladestandere i både Tyskland og Østrig. Vi fik fra starten hurtigt en præference for dem, fordi man bare sætter kablet i, og så kommer der strøm, så der er ikke så meget, der kan gå galt. Senere erfarede vi dog, at standere med kortlæser (frem for start via app) også er ret pålidelige. Vi endte med at bruge cirka 45 euro på strøm på 3537 kilometers kørsel.

Hvis man gør det til en sport og vil acceptere lidt større omveje fra motorvejen, er det sikkert muligt at køre hele turen uden udgifter til strøm. Derudover har vi sparet noget på vejafgifter i Østrig, hvor vi fik elbilsrabat, og parkering var ofte gratis på attraktive steder.

Dag 1 (472 km mellem Aarhus og Winsen an der Aller)
På denne tur ladede vi sammenlagt i 60 minutter. Vi kom frem med 43% på batteriet, så vi kunne sagtens have ladet mindre – men vi havde dårlig adgang til opladning på destinationen.

Opladning:
– Rasteplads Ustrup Vest – Clever (vi har abonnement).
– Hüttener Berge West – Eon – opladning kræver pt ikke kort og er gratis.
– Holmmoor West – Eon – opladning kræver pt ikke kort og er gratis.

Dag 2 (lokal kørsel omkring Winsen og Celle)
Denne dag havde vi blot en enkelt opladning på en frit tilgængelig ladestander (20 kW) ved slottet i Celle.

Dag 3 (536 km fra Winsen til Nürnberg)
– Am Kauf Park 2, Göttingen – frit tilgængelig. Pigerne shoppede i et indkøbscenter imens.

To Ioniqs lader – og vi sludrer med en interesseret, traditionel bilist.

– Autobahnraststätte Großenmoor West – Eon. Her mødte vi en norsk familie, der ledte efter en app til at starte opladningen. Vi hjalp dem ved at sige, at kablet bare skal stikkes i. De kørte videre efter 10 minutter, så både vores og deres opladning blev ordnet, mens vi fik lidt at spise.

– Riedener Wald West – her kunne vi ikke starte laderen. Den er fra Innogy, og de har en app (eCharge) med indtastning af kreditkortoplysninger – men opladningen startede ikke.

Vi iværksatte plan B og kørte i en nærliggende IKEA i Würzburg, hvor der er to frit tilgængelige 20 kW ladere. Vi satte opladningen i gang og gik i IKEA. Uheldigvis blev opladningen afbrudt ved kun 38%, og da vi kom ud, havde to andre elbilister overtaget standerne. Alle alternative standere inden for rækkevidde var Innogy, hvor vores erfaring jo ikke var god, så vi valgte at blive og vente. Hele familien tog det pænt, og vi fik kigget på IKEAs nabobutikker.

Vi har senere fået at vide, at vi nok kunne have startet Innogy standerne med NewMotion app’en. Det havde vi ikke tænkt på at prøve.

Dag 4 (312 km fra Nürnberg til Salzburg)
Denne dag tog vi ligefrem et ekstra ladestop, fordi der lå en af de helt nye ultra-hurtige ladere på ruten.
Opladning:
– Eon laderen ved Köschinger Forst West virkede ikke. Vi kunne have undgået dette, hvis vi havde læst kommentarerne på www.goingelectric.de – men man bliver jo klogere undervejs… Der var masser af andre lademuligheder, så vi fortsatte til:
– Eon, Hepberg. Den skulle startes med NewMotion kortet.
– Eon, Vaterstetten West, Feldkirchen. Kunne startes uden kort.
– Ultra-E – Bernau am Chiemsee. Vi manglede på ingen måde strøm, men vi ville så gerne se de nye ultra-ladere, der er på vej mange steder i Europa. Der var fire gratis ladere. De krævede et RFID, så vi greb et tilfældigt (Plugsurfing), og det virkede.

Dag 5 – dag 11 (mindre ture og bjergkørsel i Østrig)
På disse dage kørte vi rundt i Østrig – bjergkørsel og lokale ture. Lademulighederne var meget fine.

Lidt gratis strøm da vi alligevel var stoppet for at nyde udsigten på vej over bjergpasset – Hochtor, Grossglockner, Østrig

Vi ladede med:
• Electrodrive Salzburg – stik blot kablet i.
• Lidl – stik blot kablet i.
• Lebensland Kärnten – til delstaten Kärnten, hvor vi kørte mest. Kunne aktivere en masse gratis ladere på gode sightseeing steder.
• NewMotion

Dag 12 (411 km fra Heiligenblut til Nürnberg)
På dag 12 startede vi tilbageturen. Vi havde konstateret på www.goingelectric.de, at tre på hinanden følgende hurtigladere på rastepladserne på motorvejen før München var ude af drift, så det tog vi hensyn til i planlægningen.
Opladning:
– Zell am See (Electrodrive Salzburg, intet kort/app). Vi holdt kun i cirka 10 minutter for at have nok til at næste ladestop kunne kikse, hvilket det gjorde…
– Smatrics, OMV, Irschenberg. Vi forsøgte med Smatrics’ app, derefter hang laderen. Videre til plan B….
– IKEA München (intet kort/app). Der er kun 20 kW, men vi fik frokost – cirka 45 minutter.
– Autobahnraststätte Köschinger Forst Ost, Tank & Rast (intet kort/app). Fedt sted med 3 ledige hurtigladere!
Denne tur kunne vi fint have kørt med kun et ladestop, men dels startede vi kun med 86% strøm, dels skulle opladningen være lige omkring det sted, hvor alle hurtigladere var døde. Det sidste stop var desuden helt overflødigt, men vi havde brug for en pause.

Dag 13 (465 km fra Nürnberg til Wolfsburg)

Kæmpe ladestation i Wolfsburg – kun med vores bil

Mellem Nürnberg og Wolfsburg kørte vi også korte ladestop (3 stk) og alt fungerede perfekt. Eneste forsinkelse var en meget langsom frokostrestaurant. Det føles jo forkert at blive siddende, når bilen er ladet op!

Wolfsburg er fyldt med ladere, blandt andet en kæmpe VW Strom Tankstelle lige over for vores hotel med en hurtiglader (CCS), 7 type 2-ladere og 10 almindelige strømstik!

Ladestop :
– Autohof Münchberg – NewMotion ladekort. 3 ledige standere.
– Autobahnraststätte Osterfeld Ost – Eon – uden kort.
– Autohof Brumby, Stadtwerke Stassfurt – uden kort.

Ionity – ultrahurtig opladning ved motorvejen i Sønderjylland

Dag 14 (511 km fra Wolfsburg til Aarhus)

Vi havde kun to ladestop:
– Clever i Quickborn – 198 km. Ruten blev valgt som en sekundær rute i Google Maps, da den var 50 km kortere end den rene motorvej og kun 2 minutter langsommere. Vi ladede 26%-94% på 31 min samtidig med en kop kaffe og en tissepause. Laderen kan startes uden kort.
– Ionity ved Rødekro – 165 km. Dette er en af de nye ultraladere, så vi ladede 17%-86% på 21 min og nåede næsten ikke at spise frokosten færdig. Laderen startes foreløbig uden kort, og der er mange standere.

Hvordan bliver det i 2019?
I disse år udrulles i Europa flere store netværk af ultraladere, der lader med høj effekt med CCS ladestandarden (Ionity, Mega-E, Ultra-E med flere). Hvis man har en bil, der kan lade med høj effekt på CCS (Hyundai Ioniq, Hyundai Kona, Jaguar I-Pace, osv), så vil man sandsynligvis kunne lade endnu hurtigere på en hel del standere i Europa i 2019.

Vi har i 2018 ladet ved ultraladere 3 gange ud af feriens 21 hurtigladninger: Bernau am Chiemsee (Ultra-E), Salzburg (ElectroDrive Salzburg) og Rødekro (Ionity) – og mon ikke andelen bliver en del højere allerede næste år? Det vil selvfølgelig øge ladehastigheden, men det vil også øge sikkerheden for at finde en fungerende stander, da der oftest er flere ladere hvert sted.