Power modes

Hyundai IONIQ electrics Power Modes

Siden vi fik vores IONIQ electric har jeg villet skrive om dens power modes.

I en moderne bil som IONIQ, er der forskellige tilstande at holde styr på.

Et fælles sprog om power modes er nødvendig for at få styr på begreberne.
Modellen kompliceres af at IONIQ states har 2 dele. En infotainment del og en motordel.
Baggrunden er at IONIQ er bygget som en platformsbil der er lavet i 3 forskellige udgaver

  1. Hybrid (HEV)
  2. Pluginhybrid (PHEV)
  3. Elektrisk (EV)

I en bil med motor og generator kan motordelen lave strøm til resten af bilen. I en elbil er motor og generator erstattet af batteriet.
Derfor er der 2 batterier i en IONIQ. Et driftsbatteri (12V 70Ah) og et kørebatteri (28Kwh netto).
Hyundai har valgt at implementere bilens kontrolsystem med det store kørerbatteri placeret samme sted i systemet om en motor/generator ville være det.

Det er lidt mere kompliceret end i en normal elbil, men giver mening på platformsbiler, der skal udstyres med forskellige power units (motorer eller energikilder).

De mest grundlæggende power modes er:

Slukket:
Begge batterier er afbrudt. Dvs der er ingenting til at drive bilens systemer. Denne tilstand er meget sjælden. Forekommer kun ved reparation/service.

Stand by:
Displayet i bilen er slukket. Bilen kan ”føle” om en nøgle kommer tæt på og vil reagere på tryk på oplåsningsknapper. Dørføler er aktiv og kabinelys/eksternlys kan tændes automatisk.
Sædet kører tilbage og frem alt efter om døren er åben.
I denne tilstand reagere bilen på enkelte input og virker til at være slukket for andre der ikke har en nøgle i lommen.

Tændt:
Standby -> (træd på bremsepedal) og tryk på Power-knappen.
Nu er både infotainment system og motor aktiv. Hvis bilen sættes i gear, kører den. I denne tilstand kan det store kørebatteri oplade det lille driftsbatteri. Det er når ”motoren” får lov til at sætte i gang og drive generatoren, at den primære driveline kan oplade driftsbatteriet.

 

Tændt IONIQ. Bemærk ingen diode lys i power knappen.

 

Det er disse tilstande de fleste vil være bekendt med og i det hele taget ligger mærke til.
Der er dog et par andre tilstande der er mindre brugte.

Infotainment aktiv:
Standby -> tryk på Power-knappen (uden at trykke på bremsepedal). I Hyundais manual kaldes denne tilstand ACC. Her aktiveres infotainment system. Det er muligt at høre radio, programmere GPS’en osv. Der er en del der kan bruge strøm, så det er muligt at bruge al strømmen på det lille driftsbatteri. I denne tilstand er den lille lysdiode i Power-knappen orange.
Hvis man går ind under EV menuen kan man se det første lag. Men der er ikke muligt at få yderligere information. Hvis man vælger ECO-level så får man en pop up besked der informerer om at dette valg ikke er muligt.
Der er ikke fuld information på speedometersektionen. Kun nogle enkelte informationer om ladetid osv. bliver vist.

Infotainment system Aktiv.

 

Nu kommer den tilstand der er sværest af forstå. Jeg har valgt at kalde den:

Tændt uden driveline:
Infotainment aktiv (power knap diode lyser orange) -> tryk på power knap (uden at trykke på bremsepedal) power knap diode ændre sig til blå. Her er alt tændt. Speedometerdisplayet er fuldt møbleret og man kan bruge alle funktioner. Det er muligt at bruge aircondition mv. Alle menuer er tilgængelige på infotainment systemet. Bilen virker som om den er parat til at køre.
Det er den ikke.
Driveline er ikke aktiv. Det eneste der indikere dette er den blå lysdiode og den manglende grønne bil i speedometerdisplayet.

I denne mode er det ikke muligt for Motoren at starte, dvs generatoren kan ikke køre og det betyder også at bilen ikke lader på 12V driftsbatteriet.

 

Tændt uden driveline. Den blå lysdiode i power knappen er tændt.

 

Det er i denne tilstand de fleste oplever at aflade 12V batteriet meget hurtigt. Desværre kan hele systemet bruges ned til 7-8V på driftsbatteriet, hvorefter bilens styresystem beslutter sig for at lukke ned for ikke at blive fjollet. Det er derfor ikke muligt at komme i Tændt-mode og dermed få adgang til den store mængde energi der er i kørebatteriet. Man kan ikke starte motoren, der skal drive generatoren.

 

Spænding på 12V batteri Tændt uden driveline. 12,1V. Det går hurtigt nedad.

 

Spænding på 12V batteri ved ladning fra kørebatteri. 14,7V.

 

Med andre ord. Motoren skal kunne køre for at man holder liv i det lille batteri med den store generator. Det er en god teknisk løsning på problemet med forskellige drivelines. Men noget uforståelig når man har elbil-udgaven.

Kan dette løses med et software fix? Måske. Det kan kun Hyundai svare på. Umiddelbart skulle man tro at det var muligt.
Tændt uden driveline er ikke nævnt med mange ord i den officielle manual. En enkelt notits om at man bør undgå dette, da det dræner driftsbatteriet. Hyundai er klar over problemet.

 

IONIQ EV manual klip.

 

Hvorfor laver man så en sådan power mode?

Mit bedste bud er at en sådan power mode er ønskelig i en ICE bil. (alle biler med en alm motor er en ICE bil, også hybrider).
Da ICE biler laver giftige stoffer når motoren køre, kan det være nødvendigt at have en sådan tilstand for at sikre at alle systemer kan være i drift uden at forgifte brugeren.

Et andet bud er at det er en ansvarsfraskrivelse fra producentens side så man ikke kommer i problemer hvis en bruger har tændt aircon og så ved et uheld sætter bilen i gear.

Konklusionen må være at man bør undgå ”Tændt uden driveline” da det aflader driftsbatteriet meget hurtigt.
Skal man sidde i bilen og have aircon kørende skal bilen være tændt, for at bruge det store batteri til at drive de energikrævende funktioner.
Der er en risiko ved dette, da bilen ved et uheld kan komme til at køre. Noget holder bremsepedalen nede og ved et uheld aktiveres D.
Måske er en løsning er at holde parkeringsbremsen trukket samtidigt (?).

Den bedste løsning ville være hvis ”Tændt uden driveline” kunne laves så det store kørebatteri stod for energitilførslen, men elmotoren var afbrudt.

Men her skal vi have Hyundai på banen.

 

IONIQ forlygte.