Hvis vi i Danmark ville en grøn omstilling, så burde det da være den vedvarende grønne energi, der er en smule dyrere, som burde være den, der fik støtte. Men sådan er det ikke. Læs med når Jesper Kaagaard regner på sagen.
I de sidste mange år har jeg gået og tænkt over hvorfor og hvordan vores energipolitik er sat sammen.
Da vi i min familie installerede solceller på vores hus i 2011 var der en del formalia og begrænsninger, der skulle tages hensyn til. Den oprindelige idé var at rykke taget af huset og så installere så meget energiproducerende areal som muligt. Det måtte da lige være noget for samfundet: At få ren energi, finansieret af en privat borger der ville gå forrest i en grøn omstilling. Lad entusiasmen blomstre og den grønne energi flyde, tænkte vi. Men sådan gik det ikke. Der var begrænsninger på hvordan man måtte opsætte paneler. Der var begrænsninger på, hvor mange vi måtte sætte op, og der var en del tale om, hvor meget vi måtte lægge ud på nettet. I det hele taget syntes det noget besværligt at være grøn forgangsfamilie.
Det afspejler meget godt, hvad der senere er sket med udviklingen indenfor grøn energi. Det er som om, at man gerne vil tage initiativet væk fra borgerne og så give det til firmaer, kapitalinteresser og andre, der skal lave penge på os alle sammen.
En af ulemperne ved at have en teknisk uddannelse er, at man kommer til at opfatte verden som relationel. Det er den ikke. I min grænseløse naivitet troede jeg, at der var fri konkurrence på de forskellige energiformer. Jeg blev hurtigt klogere. Det viser sig, at der er en massiv støtte til de mest energi-ineffektive transportformer og en høj ekstra skat på effektive energiformer. Hvis vi ville en grøn omstilling, så burde det da være omvendt? Selv om den vedvarende grønne energi var en smule dyrere, så burde det da være den der fik støtte? Men sådan er det ikke.
Energipriser og afgifter over 28 år.
| Energiform | År | Forbrugerpris Kr | Afgifter og moms Kr |
| El 1 kWh | 1990 | 0,73 | 0,29 |
| 2018 | 2,30 | 1,58 | |
| Diesel 1l | 1990 | 4,53 | 2,00 |
| 2018 | 10,39 | 5,23 | |
| Benzin 1l | 1990 | 5,29 | 3,20 |
| 2018 | 11,99 | 7,02 |
Energiindholdet i 1 liter benzin er ca. 9,7 kWh (diesel er tungere og indeholder 10,7kWh). Lad os for nemheds skyld sige det er 10kWh.
Vi arbejder videre med forholdet mellem benzin og el i det efterfølgende. For at kunne foretage en sammenligning må vi normere el til den samme mængde energi som benzin.
Så kommer tallene til at se således ud:
10 kWh energi:
| Energiform (10 kWh) | År | Forbrugerpris Kr | Afgifter Kr |
| El | 1990 | 7,30 | 2,85 |
| 2018 | 23,00 | 15,80 | |
| Benzin | 1990 | 5,29 | 3,20 |
| 2018 | 11,99 | 7,02 |
Hvis man ser på tallene for 2018 er afgiften på at bruge 10 kWh el mere end dobbelt så dyr, som for benzin. I 1990 var afgiften stort set den samme. Det, som forbrugeren skal betale, er ca dobbelt så meget for den samme mængde energi.
Hvis man ser på prisudviklingen over de 28 år, er stigningen på:
| Energiform | Stigning i forbrugerpris | Stigning i afgift |
| El | 315% | 554% |
| Benzin | 226% | 219% |
Tallene taler for sig selv. Der er sket en massiv stigning i afgifterne på el i forhold til benzin.
Faktisk er benzin stinkende billigt i forhold til el.
Priserne reguleret på benzin, så der er samme energiafgift, skulle være noget i retning af 20,77 kr. Hvis stigningsforskellen på benzinen og el skulle tages i betragtning, så kunne man argumentere for en pris på ca 32 kr pr liter!
Så 10 kWh energi baseret på:
El 23 Kr.
Benzin 32 Kr.
Den eneste grund til at el kan konkurrere (og vinde) er at effektiviteten i en benzinmotor er elendig. Selv med det nuværende tilskud til den forurenede benzin, vinder el uden problemer. Det har stået klart i mange år.
En 10 år gammel artikel fra bladet Ingeniøren beskriver på glimrende vis sammenhængen.
https://ing.dk/artikel/el-vinder-over-benzin-16263
Af artiklen fremgår det at en elbil er meget mere økonomisk og den forskel er blot blevet større med tiden. En Hyundai Ioniq bruger ca 135 Wh pr kilometer. I artiklen er der regnet med ca 200 Wh pr kilometer.
Når man bruger 10 kWh i en elbil, bliver ca 9 kWh omsat til bevægelsesenergi. I en benzinbil bliver 10 kWh omsat til 2 kWh fremdrift. Så for at få den samme mængde energi ud i hjulene, skal der fyldes 4½ gange så meget energi på. Dertil kommer at forarbejdnings- og distributionsomkostningerne på væskebrændstof er væsentlige højere mht spild.
Se skemaet herunder for en tydeliggørelse.
– 9 kWh ud i hjulene:
| Energiform | Mængde for at få 9 kWh i hjul | 2018 pris kr | Reguleret pris kr |
| El | 10 kWh | 23,00 | 23,00 |
| Benzin | 4½ l | 54,00 | 94,00 – 144,00 |
Hvorfor så denne lille regneøvelse…?
For at vise at den frie konkurrence ikke er så fri endda. Den er behæftet med interesser, der ikke nødvendigvis går i spænd med hvad der er godt for miljø og mennesker.
Hvis vi hylder den frie konkurrence og gerne vil lade markedets usynlige hånd styre økonomien, hvorfor giver vi så tilskud til en ineffektiv forretningsstruktur? Lad falde hvad ikke kan stå!
Hvorfor holder vi liv i en beskidt, forurenede teknologi og industri med massive tilskud?
Lad brændstof koste det, som brændstof skal koste, og scor kassen på de, der syntes det er så vigtigt, at man kan tanke få fem minutter og køre mindst 600 km på en optankning. Hvis forbrugerne får lov til at betale den reelle pris for fossile brændsler, skal adfærden nok ændre sig.
En pragmatisk løsning kunne være en glidende overgang med stigende afgifter på elbiler i takt med stigende afgifter på fossile brændsler.
Må den bedste energiform vinde!
Kilder:
www.ingeniøren.dk
http://www.drivkraftdanmark.dk/Priser-og-Forbrug/Benzin
http://forsyningstilsynet.dk/index.php?id=10219935