N.O. Jensen, Aalborg, var så venlige at låne mig deres Hyundai IONIQ Trend fra lørdag morgen til mandag morgen. Det blev til ca 480 km på de to dage.
Første indtryk:
Fronten er speciel… Det er det første, jeg kan huske, at jeg tænkte, da jeg så IONIQ første gang. Ikke grim, men speciel. Det, der kendetegner IONIQ, er dens vindglatte design, og det går igen på fronten af bilen. Fra siden ser det ud som om, at bilen er i konstant bevægelse. Man kan se, hvordan linjerne glider gennem luften. Jeg er specielt glad for at se på IONIQ direkte fra siden. Der er den flottest.
IONIQ fra siden
Der er noget specielt over naturligt formede produkter. De er ligesom behagelige at se på. Lidt som en delfin eller en haj.
Kabinen er til den asiatiske side. Der er mange, der omtaler den som billig og plastikagtig. Det er i grunden lidt sjovt, da alle bilers kabine hovedsagelig er lavet af plastik. (Indrømmet, at nogen har læder syet ovenpå, men så skal man op i den dyre ende). Min egen opfattelse er, at IONIQs interiør er ok og meget lig, hvad andre mærker tilbyder.
Her er det måske på sin plads med en kort diskussion om forskellige mærkers opfattede værdi. Det er ingen hemmelighed, at Hyundai ikke bliver betragtet som et prestige-mærke. Man kan købe en nok så dyr Hyundai, og så vil der alligevel være mange, der vil foretrække en VW Passat eller lignende. Og man må leve med kommentarer som: ” Det var da mange penge for en Hyundai”.
Det interessante er, at det meste af den slags rangdeling foregår inde i hovedet på os. De fleste bilmærker falder ikke igennem i dag. Selv Skoda, der i min barndom var det værste skodmærke af alle, er nu en kvalitetsbil. Men for mig er det stadig en Skoda.
En af de parametre, der kan skrues på, hvis man er en producent, der ønsker at hæve den ”oplevede værdi”, er at give en bedre garanti. Kia med 7 år og Hyundai med 5 års garanti er væsentlig bedre end de fleste prestige-mærker. Her sender de et klart signal om, at de selv tror på deres produkt.
IONIQs kabine er ok. Kontakter sidder logisk, og der går ikke mange minutter, før man er dus med funktionaliteten. Der er god plads omkring førersædet. Der er fint plads til sønnike, der efterhånden er vokset mig en del over hovedet (han er 187 cm – mindst). Det skulle være muligt for alle at finde en god kørestilling da både sæde og rat kan vippes, hæves og skubbes ud og ind.
På bagsædet er der fin plads til benene og plads til fødderne under de forreste sæder. Hovedhøjden er også godkendt. På Premium er der varme i bagsædet. En god detalje er at varmen kan tændes separat i de to sædehalvdele. Man kan sidde tre personer på bagsædet, men det er absolut bedst med to.
De sædvanlige gearfunktioner, D, P, N og R, aktiveres med knapper. De virker mere tidssvarende end dem, man kan finde i de gamle ICE-biler.
Der er en ting, der irriterer mig. Når man starter bilen, kommer der en fin lille animation og lyden fra noget, der minder om en koreansk 7-Eleven-butik. Den lyd klæder ikke bilen. Giv os dog en mulighed for at slå den slags lydeffekter fra i en setup-menu. Please, Hyundai. Vi er i Europa, ikke Asien.
Når først man kører, er støjniveauet behageligt lavt. Det er dejlig nemt at bruge håndfri telefon, og lyden går fint igennem. En helt anden oplevelse end at bruge telefon i en ICE.
Android Auto virker fint med det indbyggede system (testet med Huawei Mate P10 pro).
Køreoplevelse:
Indrømmet. Jeg er ikke den, der kører vildt igennem sving og laver håndbremsevendinger. Sikre, godmodige, komfortable køreegenskaber er i højsædet. Her gør IONIQ det godt.
Bump kan slå lidt hårdt igennem, måske på grund af den simple bagaffjedring. Men det er den eneste kommentar, jeg har til kørekomfort.
Når der går hurtigt på motorvejen, er bilen stabil og troværdig. Selv ved høje hastigheder med sidevind føles bilen stabil. En fornøjelse at køre langt i.
Vi kom til at diskutere vores kørselsmønster over aftensmaden. Vi kører stort set kun i by eller på motorvej. Det er meget sjældent, at vi kommer ud på små snoede sogneveje. Så konklusionen var, at vores familie nok ikke er de bedste til at bedømme dynamiske køreegenskaber.
Til vores behov er IONIQ perfekt.
Hyundais førerassist virker ok. Måske en smule simplere end det, man oplever i Nissan LEAF. Til gengæld kan man få glæde af Hyundais system hele tiden. Nissans Pro-pilot virker kun sammen med adaptiv fartkontrol. I Hyundai er det to separate systemer, som man kan bruge hver for sig.
Jeg er ret begejstret for de to paddles, der styrer regenerering. Det giver en god direkte kontrol over den.
Når jeg skal beskrive, hvordan man kører økonomisk, sammenligner jeg ofte med at køre cykel. Acceleration koster. Acceleration op ad bakke koster endnu mere og giver ømme ben. De fleste cyklister coaster til det næste kryds, hvis der er rødt. Det virker næsten naturstridigt at køre hurtigt hen imod et rødt kryds, for så at bremse hårdt og bruge kræfter på at sætte i gang igen.
Det er dette, de to paddles giver kontrol over. Det er supernemt at coaste, og IONIQ har en næste overnaturlig evne til at holde sig i gang. På e-Golf skal man bruge gearvælgeren for at skifte mellem regenerativ-modes, og på LEAFen fandt jeg ikke rigtig ud af, hvordan man gjorde det nemt (jo man kan sætte den i Neutral, men….).
De to paddles er en rigtig nem måde at fiske flere kilometer ud af IONIQ. Her kunne andre bilmærker lære noget.
Rækkevidde og hurtigladning
Hold da op, den bil kan tåle at få tæsk, for så bare at labbe strøm i sig fra en hurtiglader. Det er som en 1.G-klasse med fri bar. Den bliver bare ved og ved.
Det er den elbil, jeg har kørt hårdest og ladet hårdest, og på intet tidspunkt gav den op. 144 km fra Aalborg til Ejer Bavnehøj (E.ON hurtiglader) og så tilbage igen. EPCU’en lugtede varm, og bilen ladede med fuldt skrald (lige over 45 kW) begge gange. Med et gennemsnitsforbrug på 16,2 kW/100km. Sådan!
Termografi af varm IONIQ
Her er en vigtig pointe for nye elbilister. Batteriets størrelse er en balance mellem rækkevidde, vægt og ladetid. Et stort batteri er tungt at trække rundt med og tager lang tid at lade. Selv på hurtigladning. En Bolt (60kWh) tager noget over en time at lade op på en hurtiglader. Så det er mere interessant, hvad forholdet er mellem forbrug og opladning.
Det er her, IONIQ excellerer. Der er utallige test, hvor IONIQ viser lavt forbrug og hurtig ladning. Det kan godt være, at man skal stoppe et par gange mere end biler med et større batteri, men bilen lader hurtigere, så man kommer hurtigere frem. Prøv det. Gå ned til Hyundai forhandleren og lån bilen en dags tid. Det skal simpelthen prøves. Det er svært at udtrykke i ord, hvad det betyder, når man er på langfart.
IONIQ styrer!
Her kommer der noget personligt ind i billedet. Jeg vil ikke gå på kompromis. (Jo, måske lidt). Som udgangspunkt vil jeg køre min elbil som en almindelig bil. Jeg vil køre 130 km/t på motorvejen. Det er udelukket at snegle sig afsted i indersporet, fordi en elbil ikke kan tåle at køre almindeligt. Det kan så godt være, at jeg skal lade lidt oftere, men det skal så til gengæld gå hurtigt. Jeg vil have muligheden for impulsivt at besøge min datter i København en lørdag morgen og så køre hjem samme aften uden at blive straffet, fordi jeg kører normalt.
Det er ok med ca. 1 time mere end i ICE’en, men ikke meget mere. Jeg kan næsten ikke forestille mig, hvordan jeg skulle overleve at forklare min dejlige kone, at det er nødvendigt at vente et par timer på at en elbil lader færdig i Aarhus på vej hjem fra København. Vi skriver trods alt 2018.
Det er her IONIQ kommer ind i billedet. Den leverer. Det kan godt være, at GOM’en siger, at der kun er 165 km på en opladning. Men det er til at stole på. Efter 144 km med 130 km/t. (målt på GPS) var der stadig 14 km tilbage. Svindet var på blot 7 km. Det er imponerende.
Det er en elbil, man kan køre og bruge som en almindelig bil uden at blive straffet unødigt.
Det grimme
Selvfølgelig er der nogle problemer med IONIQ. Det perfekte produkt eksisterer ikke, eller er for dyrt.
Et af de mest uforståelige punkter er, at Hyundai IONIQ ikke er connected. For pokker, det er 2018. Det er en forventning, at alt er forbundet. Hyundai har en app til bilen, men uvist af hvilken årsag findes den ikke i Europa. Det er for dårligt.
Jeg vil kunne se, hvor min bil er. Jeg vil kunne se, hvor meget den er ladet op til lige nu (kan jeg tage det med ro og få en kop kaffe mere, eller skal jeg skynde mig tilbage, så andre kan komme til at lade ved den stander, jeg optager). Og alle de andre gode grunde til at have en app.
En anden af mine yndlingsaversioner er nøglen.
Den har tre funktioner:
Lås.
Lås op.
Lås bagklap op.
Lås bagklap op!? Hold da op et spild af knap-plads. I Norden ville vi have rigtig meget glæde af en ”varm kabinen op 10 min”-knap, lige som der er på Renault Zoe.
Når man laver en platformbil, vil ladestikket naturligt komme til at sidde bag på bilen, hvor hybrid- og benzinudgaven af IONIQ har et hul til brændstofpåfyldning. Det er ikke optimalt. En elbil skal oplades med et stik i fronten. Det er noget kringlet at bakse IONIQ baglæns ind i en skråtstillet parkeringsbås, så man kan montere ladekablet. Det er bare lettere at køre bilen ind i båsen og sætter stikket i næsen af bilen.
Ellers er der ikke meget at nævne… lige bortset fra 7-Eleven-lyden, altså.
Alt det andet
Den testede bil var i Trend-udgaven. Dvs med almindelige lygter. Jeg ville gerne have prøvet, hvordan Hyundai IONIQ med LED-lygter klarer sig. Lys er vigtigt, når man bliver 50+.
Jeg synes, det er lidt dårligt at Hyundai tager ca 5.000 kr for navigationskortet. Der følger godt nok 10 års abonnement på opdateringer med. Det er i overkanten, og 10 år er lang tid. Jeg vil tro, at mange kan klare sig fint med Android Auto og Google Maps. Find en ældre mobil. Få et billigt datakort. Og så brug de 5.000 til at købe et par fine nye telefoner. Så kan den gamle mobil bruges som connected GPS gennem Android Auto.
Plugshare (på PC, browser) har fået en fin turplanlægningsfunktion. Det er rigtig nemt at lave ladestop på den oprettede rute. Tryk på ”vis i Google maps” og send ruten til mobilen. Det er supernemt. Så kan man bruge den gamle mobil som ”one touch” navigation.
Det uundgåelige
Sammenligning med Nissan LEAF 40 kWh:
Nissan LEAF er en stærk konkurrent til IONIQ. LEAF 40 kWh er en virkelig dejlig bil. Der er mere udstyr i den, og i højeste udstyrsversion har den skiltegenkendelse og automatisk lysstyring. Der er kameraer hele vejen rundt, Navigation er med i prisen, bilen har en app, der f.eks. kan fjernbetjene opvarmningen. For ikke at glemme det større batteri. Og så er den virkelig behagelig at køre.
Jeg har svært ved at vælge mellem de to og har lyst til at eje begge. Men så gjorde Nissan valget nemt. CHAdeMO og #Rapidgate.
Andre tanker
Det forekommer mig, at software i Ionq ikke er så robust som i LEAF. Under testen af LEAF virkede det, som om hurtigladestandere fra ABB fungerede godt sammen med LEAFen. Der var ingen problemer, hverken da bilen var tændt, eller da den stod slukket.
På IONIQ oplevede jeg flere små irritationsmomenter. Et eksempel:
Under opladning af IONIQ ankom en Kia Optima, som blev tilsluttet til ladestanderens type 2 stik. Umiddelbart efter at opladningen af Kiaen startede, stoppede opladningen af IONIQ. Standeren meldte, at den tilsluttede bil (IONIQ på CCS-stikket) trak for meget strøm. Sluk bilen, restart opladning, og så kørte det igen.
Men det er måske fordi, at IONIQ faktisk ladede med +45kW, hvor jeg aldrig oplevede mere end knap 40kW på LEAFen (og det var blot én gang. Andre gange var det 26kW eller 14kW).
Hvis der er nogen, der har kontakter ved ABB, så nævn lige, at det kunne være en mulighed, at ladestanderen selv prøver at genstarte ladning. Det er surt at komme tilbage til en bil, der ikke lader på grund af en bagatel.
Final words
Hvis jeg skal give mit bud på en attraktiv elbil lige nu, før afgiften (måske) stiger ved nytår (2019), så bliver det IONIQ. På de punkter, hvor det virkelig gælder, stråler den over de andre på markedet. Hvis Nissan tager sig sammen og får batterikølingen fikset, så er det måske en anden sag. (Ja og så lige det der med CHAdeMO…..).
Hvis man ved, at man aldrig skal køre længere ture, og hurtigladning er noget, man ikke kommer til at bruge, så check begge biler ud. De er vildt gode moderne elbiler. Hvis man har brug for at køre længere ture eller bare ikke vil leve med begrænsninger på brugen af den bil, man påtænker at anskaffe, så må valget falde på IONIQ.
Selv er jeg parat til at vende et nyt blad og blive elbilist. IONIQ har overtalt mig.
Og så lever jeg med den koreanske 7-Eleven-lyd.
Igen, tak til N.O. Jensen, Aalborg, for lån af bilen. Det var lige før, de ikke fik den tilbage.
Annette tanker Hyundai IONIQ for første gang