Bo Benjamin Rocky Frandsen har altid været vild med biler. Men ikke med elbiler. Faktisk siger han om sig selv, at han har været elbilhader.
Bornholmeren, der efter flere år i København nu bor med sin kone og deres to mindre børn i Esbjerg, kører ganske meget i bil. Han arbejder i Århus og har to gange 155 kilometers pendling hver dag, og dertil kommer arbejdsmæssig kørsel til opgaver i hele Jylland.
Siden sidste sommer er pendlingen foregået i en fuldelektrisk Hyundai IONIQ Premium, ét af de første eksemplarer, som kom til Danmark. Og nu taler han begejstret elbilens sag, hvor han kommer frem.
Hvordan er den forvandling fra elbilhader til elbilfreak gået for sig? Det var vi i Elbilforeningen FDEL lidt nysgerrige på, så vi inviterede Bo til interview.
FDEL: Bo, du siger, at du var elbilhader før i tiden. Hvad mener du med det?
Bo: Jeg var i hvert fald ekstrem sortseer. Når talen faldt på elbiler, var jeg den, der sagde ”drop det nu”. Jeg var en kæmpe fortaler for, at elbiler ikke var et holdbart alternativ til diesel. Det var for besværligt, rækkevidden var for kort, det tog for lang tid, der var ingen trækkrog… Alle de der indvendinger, man har hørt til hudløshed. Hydrogen måske, men ikke el.
FDEL: Hvad var det så der skete, siden du nu kører rundt i en elbil selv, og det endda rigtig mange kilometer?
Bo: Min kusines mand har en Tesla, og jeg syntes jo, at det var fuldstændig hul i hovedet at bruge så mange penge på sådan noget bras. Men når han så snakkede om det, kunne jeg jo godt høre, at der var mange penge at spare. På det tidspunkt kunne man – ud over Tesla – ikke rigtig få rene elbiler, der kunne klare distancen. Så jeg begyndte at undersøge lidt om hybridbiler, men jeg følte alligevel, at diesel var det, der duede, når man kører meget på motorvej.
Du går ud fra, at en elbil bare ikke duer til noget, men når du så sidder i den og hamrer pedalen i bund, så trækker den jo bare bukserne af dig og giver dig et ordentligt smæk i måsen!
Men så begyndte jeg at regne på, hvor meget man kunne spare, og hvad det betød for miljøet, og hvor meget man kunne få for pengene i en elbil. Så samme dag som indfasningen af registreringsafgiften blev sat på hold, gik jeg op til min Hyundai-forhandler, og han sagde til mig, at vi kunne få en Premium fra importøren, hvis vi bestemte os hurtigt. De havde en sort og én, de kaldte Sunburst Orange. ”Jeg tror, jeg ta’r den sorte”, sagde jeg, ”ellers bliver min kone nok lidt utilfreds”.
Så over en periode på to år gik jeg fra at være skeptiker til at være fascineret og derefter decideret lokket, og nu er jeg SÅ glad for min elbil.
FDEL: Hvor meget sparede du så ved at skifte til elbil?
Bo: Mellem 3500 og 5000 kr. pr. måned. Så det er til at tage at føle på. Oven i dét er jeg meget mere klar i hovedet, når jeg kommer frem. Bilen er stille, og selv om Focus’en også var en topmodel, så betyder alt det her med vognbaneassistent, adaptiv fartpilot osv., at de lange ture er meget mere behagelige og mindre trættende.
Økonomien kom først for mig, men så oplevede jeg jo glæden og alle fordelene bagefter.
Jeg har altid gerne villet passe godt på miljøet, og min kone, der er landbrugsuddannet, går meget op i økologi og bæredygtighed. Det med biler fik jeg lov til at bestemme over i begyndelsen, men nu går vi all-in på bæredygtighed begge to. Vi skal til at bygge hus, og det skal bygges af rene genbrugsmaterialer – gamle skibscontainere – og have solcelletag.
FDEL: Kan du lade på arbejdet?
Bo: Ja. Og faktisk – siden jeg fik elbil – så er der to af kollegerne, der er begyndt at overveje at købe elbil, og ledelsen overvejer at sætte ladestandere op ved alle de store kontorer. Jeg har foreslået, at vores piccolinebiler og også nogle af vores varevogne kunne være elbiler – firmaet er jo miljøcertificeret, og ud over, at vi ville kunne spare en masse penge, især på de biler, der ikke kører langt hver dag, ville det jo sende et kanon signal til omverdenen.
FDEL: Hvad sagde din familie og dine venner til din omvendelse?
Bo: Jeg måtte jo sige, at man har et standpunkt, til man ta’r et nyt. Og jeg forklarer dem allesammen om elbilens fordele. Jeg har haft rigtig mange med ude at køre i min bil, og de siger for det meste, at nu skal de da til at kigge på det og regne på det.
Siden vi fik vores for et år siden, har mine forældre skiftet deres VW Touran på diesel ud med den nye e-Golf, og min onkel og tante har købt den nye LEAF. Og vores tidligere naboer fra Esbjerg overvejer at købe to elbiler til deres familie, der snart tæller fem.
Jeg havde en rigtig bilnørd med ude at køre i en i3. Han sagde: ”Jeg tror nu, jeg ville komme til at savne en rigtig god lyd!”. Vi havde kørt stille og roligt gennem byen med mig ved rattet, men så holdt vi for rødt i et kryds med en ung gut i en stor Audi ved siden af. Han gassede op og lavede larm og sad på spring, du ved… Da det så skiftede til grønt, trådte jeg pedalen i bund, og i løbet af ingen tid var den dér Audi jo bare lagt tilbage. Så sagde han: ”OK, med den acceleration kunne jeg måske godt leve uden lyden!”
Folk er bange for det, de ikke kender. ”Assumption is the mother of all fuckups”. Du går ud fra, at en elbil bare ikke duer til noget, men når du så sidder i den og hamrer pedalen i bund, så trækker den jo bare bukserne af dig og giver dig et ordentligt smæk i måsen!
Nu skal jeg til at have firmabil – én, hvor jeg kan have værktøj og udstyr i. Det bliver en VW Transporter på diesel. Og selv om vi måske kunne få en ret god pris for IONIQ’en, hvis vi solgte den, får hjertet lov at bestemme nu. Så vi sælger vores benzindrevne VW Up!, og så bliver IONIQ’en vores eneste privatbil. Det glæder vi os rigtig meget til begge to. Til september skal vi køre til Stockholm i IONIQ’en, og det kan vi gøre helt gratis! Der bliver lidt ladepauser, men pyt med det, det bliver bare en hyggelig tur.