Marius K. Iversen foran Harley-Davidson skilt

Marius – om en travl forretningsmand og hans elbil

Medlemsinterview: Marius Klixbüll Iversen har en lang karriere som chef i bilbranchen bag sig. Et miljø med støj, røg og møg har været dagligdag for ham i en halv menneskealder. For fem år siden skiftede han det hele ud med specialværktøj og softwareopdateringer hos Tesla. Marius pendler langt i sin elbil. Elbilforeningen taler med Marius om skiftet til elbil og livet som elbilist.

Marius, fortæl først lidt om dig selv. 

– Jeg er 60 år og har arbejdet i autobranchen i mere end 40 år, hvis du tæller min læretid med. En stor del af den tid har jeg haft olie på fingrene. Det er kun de seneste fem år, jeg har arbejdet med elbiler. Jeg har netop forladt Tesla, hvor jeg har siddet i en stilling som Senior Regional Service Manager for markederne Mellemøsten, Afrika, Europa og Island (EMEA).

I løbet af min karriere har jeg været forbi motorcykler og store amerikanerbiler. I en periode var jeg for eksempel ansat ved Harley-Davidson. Og store larmende motorcykler vil altid have en plads i mit hjerte, selvom jeg har forladt det arbejdsmæssigt. Sådan en buldrelyd fra en amerikansk V8’er eller større kan jeg stadig synes lyder godt. Der er også et par andre mærker, der kan få den fryd frem i mig. Ducati for eksempel. Det er også bare en del af mig på trods af, at jeg i flere år har været ansat hos Tesla og kørt en næsten lydløs Model S.

Hvordan kan det være, at din barndoms fascination også blev din karrierevej? 

– Jeg tror, at der er mange drenge, der ligesom mig er fascinerede af teknikken i amerikanske biler og motorcykler.

Det startede egentlig allerede dengang jeg gik i skole. Jeg vidste ret tidligt, at jeg ville være noget, hvor jeg skulle bruge hænderne. Enten ville jeg være tømrer/snedker eller noget med biler og knallerter. Og ret tidligt blev jeg ham i byen, der skruede på knallerter og motorcykler for de andre. Vi tunede knallerterne og gjorde alt det, man ikke måtte. Så det blev jeg ret god til og så blev det en naturlig ting, at jeg efter skolen gled ind i en automekaniker- og motorcykeluddannelse.

Hvornår sker skiftet i din interesse fra forbrændingsmotorer til en elektrisk drivlinje?

– Jeg var alt i alt 15 år hos Harley-Davidson i alle mulige positioner verden over. Da jeg sluttede ved dem i 2015, var jeg ansvarlig for 400 af deres servicecentre i EMEA. Det var den verden, jeg levede i og satte pris på. 

Men i 2014 begyndte Harley-Davidson at tale om at producere en eldreven motorcykel. Motorcyklen, Live Wire, er nu mange år efter her i 2019 netop blevet lanceret. Harley-Davidson var interesseret i at forny sig selv og forsøgte at nå andre målgrupper – en ny generation – og et andet kundesegment end det, de traditionelt har gået efter. Californien er et stort marked for firmaet. Og Californien er samtidigt et foregangsland med strenge love for miljø- og klima, så det lå ligesom i kortene, at en fornyelse var nødvendig, hvis man skulle møde landets lovmæssige forureningsnorm.

Videoen med lyd og billede af Harley-Davidsons LIVEWIRE er lånt fra Youtube-kanalen MCTC. MCTC er den danske landsforening for motorcyklister.

– Da jeg på daværende tidspunkt var ansvarlig for markedet i Europa, var det min opgave at planlægge en turné på racerbaner rundt omkring i Europa med 50 prototyper af elmotorcykler for kunder, forhandlere og journalister. I den forbindelse skulle jeg lave noget research for at finde ud af, hvordan man arbejder med højspænding – den orange ledning. Hvis du ikke ved, hvordan du sikkerhedsmæssigt omgås den, risikerer du at dø, uanset om den sidder i en bil eller på en motorcykel. Den slags vidste vi jo intet om på det tidspunkt. Så jeg var blandt andet i kontakt med VW-koncernen via Skandinavisk Motor Co., hvor jeg også tidligere har arbejdet. De havde en elektrisk version af begge de populære biler Up og Golf, og de var faktisk dem, der vidste mest om det på det tidspunkt. Men samtidig måtte jeg indse, at de ikke kunne hjælpe tilstrækkeligt. 

I 2009 havde jeg lidt forundret været vidne til, at Harley-Davidsons underdirektør i England tog springet til en stilling i Tesla. Min næste tanke var, at jeg måtte kunne blive klogere på elektriske køretøjer ved at kontakte ham. Han var der desværre ikke længere, men nu var jeg helt sikker på, at jeg ville søge viden hos Tesla. Så jeg fik sat et møde op med en regional chef til en snak om personlig sikkerhed, værktøjer og en rundvisning på værkstedet for at forstå, hvad der var vigtigt. De startede mødet med at tilbyde mig en prøvetur i en Model S på et lukket område uden fartbegrænsning i Københavns Havn. Og her prøvede jeg for første gang accelerationen 0-200 km/t på ingen tid. Jeg kørte rundt helt drenget. Efter den tur var jeg helt solgt. 

Den regionale chef for Teslas værksteder og jeg klikkede ret godt under det møde. Der var mange ting, der faldt på plads for mig i mødet med Model S. Så mens jeg var i færd med at researche til Harley-Davidsons presseturné, stod jeg pludselig med et jobtilbud fra Tesla på hånden, som jeg ikke kunne sige nej til.

Jeg er jo lidt teknologi-nørdet og kan godt lide at skrue. Jeg forlanger ikke noget af mine ansatte, som jeg ikke selv kan gøre. Undtagen noget softwareprogrammering og håndtering af højspænding, som man skal have en specialuddannelse for at røre ved. Og det fik jeg rigeligt afløb for hos Tesla. Det var en helt ny verden, der åbnede sig for mig med masser af teknologi. 

Hvad faldt du for i Teslaen? 

– Jeg faldt helt klart for det lydløse. Allerede efter den første prøvetur var det stilheden der betog mig. Og så det der sus under accelerationen, det glidende træk og den glidende kørsel. Sidenhen, efter jeg er begyndt at arbejde med elbiler, lader jeg mig gang på gang fascinere af komponenter fra SpaceX og over-the-air opdateringerne. Det, at man fra et centralt sted kan opdatere biler i fjerne egne, er jeg meget imponeret over. Og så er der jo en lang række specialudstyr man bruger til at håndtere Teslaerne på værkstederne. Det er ikke bare en lille dims, du kan købe i Harald Nyborg. Det appellerer helt klart til min indre teknologi-drengerøv.

Hvordan passer dit private kørselsbehov – og kørselsmønster – til en elbil?

– Jeg synes, at det passer rigtig godt. Jeg har siden maj 2019 kørt i en Tesla Model 3 Long Range (74 kWh) og før den tid kørte jeg Model S (85 kWh). Jeg har haft travle stillinger al den tid, jeg har kørt i elbilerne. Jeg har taget mange lange forretningsture og ferieture i dem. Jeg finder en god ro, når jeg kører i elbil. Det er det hele værd. 

For nyligt kørte vi fra vores hjem i Juelsminde til et feriested i Ystad i Model 3 på bare én opladning. Selvom batteristørrelsen faktisk er mindre i Model 3 end i Model S kan jeg i 2019 køre længere i Model 3, end jeg kunne i Model S i 2015. Her er jo tale om et teknologispring indenfor batteriudvikling. 

Videoen er lånt fra YouTube-kanalen Driving Electric.

Hører dit skift til elbil sammen med andre overvejelser du og din familie har gjort sig?

– Jo, jeg skal jo være farfar om kort tid. I den forbindelse har jeg da tænkt lidt over CO2-udledningen og den jord vi efterlader til de kommende generationer. Min kone har i flere omgange drevet selvstændig kokkevirksomhed og skulle certificeres til økologi på et tidspunkt. I den forbindelse begyndte vi privat også at tænke over oprindelsen af de gode råvarer. Her vil vi ikke gå på kompromis. Også vegetar-dillen har sneget sig ind på os. Hvis man kigger på CO2-udledning for okse- og svinekød, så bliver man jo helt flov. 100% veganere bliver vi dog aldrig, men fire ud af fem gange bliver der serveret vegetarisk kost derhjemme. Og meget mere kylling og fisk end andet kød, når det skal være.

Det hører med til fordommene om elbiler, at man ikke kan køre langt i dem på en rimelig tid. Hvad tænker du om det?

– Det synes jeg er noget vås. I hvert fald hvis vi taler om Teslas modeller. De andre bilmærker ved jeg ikke så meget om endnu. Hvis man virkelig vil køre elbil, så finder man jo ud af det. Kniber det med rækkevidden, så tager man en 10-15 minutter ved laderen, som du også kan se travle forretningsmænd gøre i lufthavnen, når mobilen er ved at løbe tør. At køre elbil er jo i bund og grund ikke ret meget anderledes end at have en iPhone. Det er et spørgsmål om tilvænning. Nu spekulerer jeg overhovedet ikke over det med ladning mere. I starten var jeg hundeangst, da jeg skulle fra Aarhus til København. Jeg fik fremstillet adaptere og kabler i alverdens udgaver til enhver tænkelig nødsituation. De er fint koblet sammen og ligger i bagagerummet i min bil. Jeg har aldrig haft brug for dem, og jeg er aldrig løbet tør. Aldrig! Bilen siger jo selv til, når batteristanden er lav. Så kommer den med forslag til at sænke farten for at nå frem uden at lade, eller alternativt foreslår den steder i nærheden, hvor jeg kan køre ind for at lade. Model 3 lader med 1.200 km/timen, når batteriets temperatur er optimeret og ladningen foregår på 3. generation af SuperChargerne. Det er 20 km i minuttet. Det må være yderst sjældent, at nogen i hverdagen ikke kan afsætte et par minutter til en kort opfyldning, hvis rækkevidden ikke rækker helt til endemålet. Det er immervæk ikke hver dag, man rejser fra Gedser til Skagen (552 km).

Engang har jeg været i minus på batteristanden, fordi jeg var en legedreng. De gange jeg har ligget og leget for at undersøge bilens grænser, har jeg timet det med, at jeg var i nærheden af en SuperCharger. Så heller ikke i den situation er jeg løbet tør for strøm. Jeg vil vove den påstand, at den promille af Tesla-kørere, der kører tør, selv er skyld i det. De er kommet for sent ud ad døren og har kørt med høj hastighed. Men den adfærd tager hårdt på alle biler uanset drivline.

Topfoto: Marius’ eget foto.

Bilen

Tesla Model 3 Long Range

Batteri: 74 kWh

Rækkevidde WLTP: 525 km

Marius’ kørselsmønster

Fra hjemmekontoret i Juelsminde til destinationer i København, Malmö og Göteborg.

10-15 minutters ladepause undervejs, hvis der er behov for det, mest fordi det er sundt at komme ud at strække benene.

Lader primært hjemme på E.ON boks og ude på E.ONs hurtigladenetværk og Teslas Super-Chargernetværk.

Har tilbagelagt 140.000 km i sin Model S, 85 kWh fra 2015-2019 (4 år, ca. 35.000 km om året)

Har kørt 25.000 km i sin Model 3 siden maj 2019 (til december).

Læs om andre elbilister med stort kørselsbehov: